FC København fortæller i en fondsbørsmeddelelse, at klubben har afvist et stort million-tilbud på Dame N'Doye fra den russisk klub Rubin Kazan.
Udmeldingen fra Superligaens sølvvindere kommer efter, at Ekstra Bladet lørdag kunne fortælle, at Rubin Kazan angiveligt skulle have tilbudt københavnerne 41,2 mio. kr. for N'Doye.
Men det har altså ikke været nok til, at løverne ville sælge klubbens topscorer.
Udover at bekræfte, at klubben har modtaget et bud på senegaleseren, ønsker selvskabet Parken Sport og Entertainment ikke at kommentere sagen yderligere.
Sportsdirektør Carsten V. Jensen vil da heller ikke afvise, at Dame N'Doye kan forlade FCK i dette transfervindue.
- Jeg kan ikke udelukke noget. Det handler om, at vi også er ansvarlige i forhold til økonomien. Og når spillere - og nu taler jeg generelt - gør det godt, bliver der naturligvis interesse for dem, siger CV til Ekstra Bladet.
Rubin Kazan har i flere omgange haft snøren ude efter Dame N'Doye, siden FCK mødte russerne i Champions Leasgue i efteråret i 2010










