Morten Duncan Rasmussen får chancen fra start for FC Midtjylland mod Randers
Morten 'Duncan' Rasmussen, der måtte nøjes med en reservetjans, da FC Midtjylland i seneste Superliga-runde tabte 1-3 til Sønderjyske, er tilbage i startopstillingen i dagens kamp mod Randers FC.
Til gengæld er der endnu engang ikke blevet plads til den hollandske angriber, Tim Janssen, der igen er sat på bænken.
Randers FC stiller derimod med samme mandskab, der for en uge siden besejrede Brøndby 3-2.
De to startopstillinger:
Randers FC (4-4-2): David Ousted - Johnny Thomsen, Mads Fenger, Chris Sørensen, Adama Tamboura - Jonas Kamper, Christian Keller, Tidiane Sane, Alexander Fischer - Ronnie Schwartz, Nicolai Brock-Madsen
FC Midtjylland (4-3-3): Jonas Lössl - Santiago Villafane, Kristian Ipsa, Jesper Juelsgaard, Jesper Lauridsen - Danny Olsen, Izunna Uzochukwu, Morten 'Duncan' Rasmussen, Petter Andersson.
Kampen fløjtes i gang klokken 15.00 af dommer Jens Maae.









