Henrik Jensen mener, det er vigtigt at kende til omgivelserne i Brøndby, og det skulle Kent Nielsen have haft hjælp til, siger Brøndbys nye cheftræner
- Hej David.
Henrik Jensen hilser venskabeligt på manden i Brøndby Stadions reception, da han midt på dagen kommer slentrende ind af døren. Det er stadig koldt udenfor, og foråret lader vente på sig.
Til gengæld er sædet brandvarmt under Brøndbys cheftræner, der på daværende tidspunkt stadig hedder Kent Nielsen. Aftenen forinden har der været krisemøde i klubhuset.
Fansene er vrede efter en lang periode med elendige resultater og ballade på direktionsgangene. Nu har bestyrelsesformand Per Bjerregaard indkaldt til forsoning med de ellers så loyale Brøndby-fans.
Det er derfor, Henrik Jensen er stoppet ved den mandlige receptionist. Jensen skal lige høre, hvordan mødet var gået aftenen forinden.
Er der ro på eller fortsætter balladen? Den slags spørgsmål og nysgerrighed er nødvendig, hvis man vil begå sig i Brøndby IF.
- Det har stor betydning, at jeg kender hele kulturen i Brøndby. Jeg kender de frivillige ledere, alle trænere omkring klubben, fanskaren, sponsorer og bestyrelsen. Det er en stor fordel, at man ved, hvordan klubben kører. Den er lidt speciel. Der er nogle forhold, man skal tage hensyn til og være opmærksom på, forklarer Henrik Jensen.
Han har selv spillet 278 førsteholdskampe i klubben, trænet kvinderne, været assistenttræner, sønnen spiller her, og nu står Henrik Jensen selv i spidsen for det hold, der fylder så meget i hans tilværelse.
Det var også derfor, han blev hentet ind som redningsmand, da Brøndby fyrede Kent Nielsen i foråret. En fyring der muligvis kunne være undgået.
- Det er nødvendigt, at man kender til omgivelserne i klubben. Jeg tror, Kent skulle have haft lidt større hjælp i Brøndby. Hvis man ikke kender nogle og kommer udefra som træner, så skal man have folk omkring sig, der kan fortælle, hvordan tingene fungerer herude, siger Henrik Jensen.
Tvivlen har naget Brøndbys nuværende cheftræner har tre nedrykninger på cv’et. Selvom der altid ligger en dybere forklaring bag, pynter det ikke, og tankerne omkring fremtiden har naturligt fyldt en del i Henrik Jensens hoved.
- Jeg har da haft mine tvivl, om der ville blive en plads til mig igen i topfodbold. Der er jo ikke så mange job, og der er mange trænere på markedet. Lige nu er der også mange ledige, så jeg har da tænkt tanken et par gange.
Nu blev der så et trænersæde ledigt og måske også det eneste, Henrik Jensen reelt havde en chance for at få fat i.
Men med så meget klubfølelse i kroppen hører han også hjemme i Brøndby. Målsætningen er at bringe klubben tilbage på toppen af dansk fodbold, hvor de var, da Henrik Jensen selv var aktiv.
- I forhold til tidligere år har vi været inde i en dårlig fase. Vi har jo ikke vundet Danmarksmesterskabet i mange år. Tingene er ikke længere som i 80erne eller 90erne. Men vi er stadig en storklub, som spiller med om medaljerne, og jeg synes, der er fremgang at spore. Truppen er bred og solid. Vi har unge spillere, der er på vej til at blive storspillere om et par år. Vi har ikke de helt store landsholdsspillere i vores trup, og vi mangler måske topspillerne, som et par af de andre hold har,« siger Henrik Jensen, der forsøger at dele tingene op i to kategorier:
Placering i tabellen og spillemæssig fremgang. Udvikling er vigtigt
- Man kan skille de to ting ad. I en klub som Brøndby ved jeg godt, at man skal ligge i toppen, men det er også vigtigt, at vi udvikler os. Vi fik en tredjeplads sidste sæson, og den vil vi gerne forbedre. Hvis så ikke det sker, skal man også kigge på, om vi har forbedret os i vores spil. Det er vigtigt.
I dag bliver det så muligt at vurdere, om Brøndby er på vej i den rigtige retning, når holdet møder Randers på udebane. Sæsonens videre forløb vil også vise, om klubfolkene igen skal begynde at henvende sig til David i receptionen for at hører, hvor slemt krisen kradser.










Han kan på sin vis have ret. Kent Nielsen kendte intet til, at træne en storklub som Brøndby. Det er noget andet en andedammen i Horsens. (Som rykker ned igen sammen med Lyngby.)
hvor kan man være træt af at høre hvor specielt det er i en klub som brøndby. den ene undskyldning efter den anden.......
Hvordan gik det i Horsens, Henrik Jensen?
Så ti stille;)
brøndby er meget stærkere i år end sidste år!
havde kent ikke en hjælpetræner der havde spillet mange kampe i brøndby ???
og havde kent ikke selv spillet i klubben ???
det er en gang vrøvl henrik j slynger ud ...
men lad os nu se .. den heldige tredie plads man fik sidste sæson bliver vist ikke forbedret i år ...
Det er endog meget sandsynligt at Kent skulle have haft hjælp til de indre linier i Brøndby. Dette ansvar må direktionen og bestyrelsen påtage sig.
På den anden side, hvis alting altid skal være som det altid har været, er der absolut ingen fremtid for Brøndby, for man kommer som bekendt aldrig forrest hvis man altid går i andres fodspor, eller ikke er villige til at foretage forandringer
FCK er et købekonkurshold
mage til vrøvl skal man lede længe efter.
at brøndby spiller ad helvedes til har vel intet med insider viden i brøndbys betændte inderkreds at gøre.
Du er jo tydeligvis bøsse.
Insiderviden er en god ting at have, når man ved hvordan spillerned hverdag foregår og kender folkene omkring dem, så kan man allerede nå et langt stykke. Så jo, det har en stor værdi. Du aner jo åbenbart intet om alt.
"Du er jo tydeligvis bøsse"
Jah, det er jo almindeligt kendt, at homoseksuelle mænd er slemme til at underkende betydningen af insiderviden. Heteroer, derimod, er klart bedre til at forstå potentialet i korridor-snak. Bum-bum-bum...