Et år efter Brøndby afviste den investeringsfond, der kunne have reddet klubben, fortæller FIFA-agenten, der stod for forhandlingerne, hvad der gik galt.
Det drejede sig om op i mod 8 mio. euro (60 mio. kr.), da Brøndbys bestyrelse i disse dage for et år siden valgte at takke nej til den engelske investeringsforening, der ellers var dukket op med et tilbud om at skyde penge i klubkassen.
I dag, efter endnu en rædselssæson og meldinger om problemer med likviditeten, er der ikke længere råd til at forlænge med de største talenter og en kulturbærer som Mike Jensen, og indkøb fra de øvre hylder kommer kun til at ske, hvis Michael Krohn-Dehli indbringer et gedigent millionbeløb.
Havde Brøndby sagt ja, var situationen givetvis en helt anden i dag.
- Jeg kan ikke udstede garantier, for feriepengesagen kunne allerede dengang være blevet et alvorligt problem. Men jeg kan godt love, at det ikke have set værre ud, hvis de havde sagt ja, og uden at ville kommentere på beløb, vil jeg gerne sige, at der er tale om penge i en størrelsesorden, der normalt ville kunne gøre en signifikant forskel i enhver dansk klub.
Sådan siger FIFA-agent Lars Steffensen, der dengang stod for forhandlingerne mellem Brøndby og de engelske investorer, og som nu for første gang løfter lidt af sløret for, hvad der gik galt, dengang for et år siden, da Per Bjerregaard sagde nej, selvom Ole Bjur og Jan Lockhart havde forhandlet med englænderne gennem næsten et halvt år.
- Vi havde flere samtaler med Brøndby, men teknikaliteter gjorde, at det endte med ikke at blive til noget. Brøndby både var og er en interessant klub, og jeg havde en god dialog med Jan Lockhart og Ole Bjur. Jeg vil betegne det som en skam, at Jan Lockhart nu er fortid, for han virkede lige som Ole Bjur som en meget kompetent mand, hvilket i øvrigt gælder hele den daglige ledelse i Brøndby, siger Lars Steffensen.
Hvad er det for teknikaliteter, du taler om?
- Jeg vil ikke gå i detaljer, men Brøndby har selv udtalt, at de ikke ville gå ind i noget, der handlede om finansiering af spillere, hvis de skulle afgive ejerskab af spillere. Det er ikke et problem, jeg nogensinde er stødt på andre steder, siger Lars Steffensen.
Investeringsfondens forretningsmodel er, at fonden, der ejes af en række ikke-private investorer, enten finansierer spillerindkøb for en klub, mod at sikre sig en del af overskuddet ved et videresalg eller mod pant i andre af klubbens spillere, sådan som det eksempelvis skete, da AGF hentede Jakob Poulsen og Benny Feilhaber, hvor en gruppe sponsorer trådte til med midler.
Eller at investeringsfonden hjælper klubberne med rede penge for til gengæld at få del i fremtidige transferindtægter, sådan som sponsorer har gjort i AaB, hvor der er taget pant i et talent som Lukas Andersen.
Det er den slags "noget-for-noget"-forretninger, Lars Steffensen beskriver som "teknikaliteter".
- Det er en model, mange benytter, men forskellen på, at en sponsor og vi går ind i en finansiering, er, at vi er meget bedre organiserede end sponsoren. Det er det her, vi laver hver dag, og vi er repræsenteret i mange klubber over hele Europa, siger Lars Steffensen.
Hvor mange?
- Jamen, mange. Rigtig mange. Jeg har ikke engang tal på det, men vi er i de fleste store ligaer i Europa. Jeg vil af respekt for klubberne ikke nævne andre navne end Brøndby, der nu allerede er kommet frem og selv har omtalt det, siger Lars Steffensen, der efter Brøndbys nej ikke har haft det store mod på at fortsætte i Danmark.
- Vi har haft en periode, hvor vi syntes, det så lidt for risikabelt ud i Danmark, og efter bruddet med Brøndby, mistede vi også interessen lidt. Det blev lidt ubehageligt, at det løb af sporet på den måde, siger Lars Steffensen.
DBUs formand, Allan Hansen, var ude at advare mod investeringsforeninger på et tidspunkt, og man kan ikke rigtig få at vide, hvem I er.
Kan du ikke godt forstå, at det virker lidt mystisk det hele?
- Jeg synes, at Allan Hansen skulle have ringet til mig, inden han kritiserede os og den model, vi forhandlede med Brøndby om. Så havde jeg budt på en kop kaffe, og så kunne jeg have fortalt ham, at vi nok snarere havde styrket dansk fodbold. Vi binder ikke klubberne på hænder og fødder, vi ejer aldrig en spiller 100 procent, og vi tjener kun penge, hvis vores samarbejdspartnere tjener penge. Vi går efter en win-win-situation, og alle de der spekulationer om, at vi var ude på at overtage Brøndby, har intet på sig. Det handler udelukkende om et ufarligt strategisk samarbejde, og alt foregår i en dialog med klubberne, siger Lars Steffensen, der uden at afsløre for meget "ikke finder det usandsynligt at indgå et samarbejde med en eller flere andre skandinaviske klubber."
- Vi har en del erfaring med det her, og jeg kender klubber indefra. Vi har set, hvordan forskellige klubber bliver drevet, og vi har hentet information om forskellige forretningsmodeller, hvilket selvfølgelig giver en god erfaring, som vi kan bruge i eventuelle fremtidige samarbejder. Skandinavien er et interessant marked, fordi der i modsætning til visse sydeuropæiske lande er styr på tingene, siger Lars Steffensen
