Brøndbys anfører Max von Schlebrügge er på klubjagt, men ikke for enhver pris
Ifølge sporten.dks oplysninger har den erfarne svenske stopper et bud liggende fra Djurgården i hjemlandet, men det har ingen interesse. - Sverige er ikke aktuelt for Max nu. Ikke mindst på grund af økonomien, siger Max von Schlebrügges agent Patrick Englund til sporten.dk.
Han ønsker ikke at kommentere på interessen fra Djurgården, men siger:
- Men der findes anden interesse for Max, siger agenten uden at uddybe hvilke ikke-nordiske klubber, der er tale om.
Det ville i givet fald have vakt opsigt, hvis Max von Schlebrügge havde takket ja til Stockholm-klubben Djurgården.
Han har åbent erklæret, at hans fodboldhjerte tilhører lokalrivalerne Hammarby med base i Stockholm-bydelen Södermalm.









