• Nej, nej, nej. Dårlige resultater koster Brøndby millioner i tv-penge. Foto: CLAUS FISKERNej, nej, nej. Dårlige resultater koster Brøndby millioner i tv-penge. Foto: CLAUS FISKER

Brøndby går glip af tv-millioner

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Det dårlige spil i efteråret bliver dyrt for Brøndby. Også selvom der i weekenden kom oprejsning med en sejr over FCK.

Forleden præsenterede Brøndby IF et stort underskud for tredje kvartal af 2011 og klubben forventer et underskud på 35 mio. kr. for hele året. Det skyldes ikke mindst dårlige resultater i Superligaen, hvor Brøndby kun ligger nummer ti i Superligaen efter 16 spillerunder.

Selvom holdet fra Vestegnen kan nå en smule op i tabellen i næste runde, så ændrer det ikke ved, at de sportslige ambitioner for efteråret ikke er blevet indfriet. Og det kan koste millioner for Brøndby pga. tv-aftalen i Superligaen.

Her skal der tildeles et pengebeløb til alle klubber, der blandt andet er afhængig af holdets placering efter 17. spillerunde, og der er stor forskel på udbyttet.

Læs også: TV-kanal truer klubber med færre kroner

- Der er rigtig stor forskel på at ligge i top og bund, og det er også en af grundene til, at vi har nedjusteret så kraftigt som det er tilfældet i Brøndby. Det er et ganske anseeligt beløb, vi går glip af - et beløb i millionklassen, siger administrerende direktør i Brøndby, Jan Lockhart, til sporten.dk.

- Der er meget stor forskel på at ligge nummer ti, som vi gør nu, og nummer tre, som vi havde regnet med, at vi ville ligge på dette tidspunkt.

Læs også: BIF-boss: Sikkerhed er vigtigere end penge

Klubberne er ikke meget for at fortælle, hvor mange penge der er til forskel på top og bund, når tv-pengene skal uddeles, men det ventes, at Brøndby kan sætte omkring fem mio. kr. ind på kontoen, hvis den nuværende placering fastholdes efter denne weekend. Omvendt havde tallet været ca. otte mio. kr. hvis målsætningen om en tredjeplads var blevet opfyldt. Og i et regnskab, der lander på omkring 35 mio. kr. i underskud, har lidt vel også ret.

I Silkeborg er man i en gunstig situation. Her ligger Superligaholdet således på en placering over det forventede, og derfor kan man se frem til flere tv-penge, end man havde håbet.

- Jeg kan sige, at for vores vedkommende, så har vi på tv-området budgetteret forsigtigt, men kunne vi komme i top seks efter runde 17, så ville vi synes, det var rigtig fint, siger direktør i Silkeborg, Kent Madsen, til sporten.dk.

Læs også: BIF'er: Dumt at snakke om vendepunkt

Han vil ikke yderligere ud med, hvad det vil betyde økonomisk for klubben, hvis det lykkedes at snige sig i top seks, men vælger i stedet at fokusere på det sportslige.

- Det er det samme spil hvert år, og det er vældig interessant for os, der har med økonomien at gøre. Fra et sportsligt synspunkt betyder det ikke så meget. Vi skal gå ud til hver kamp og præstere bedst muligt, så det er samme dagsorden. Vi håber bare, at vi får mest muligt ud af de næste par kampe og selvfølgelig resten af sæsonen, lyder det.

Om man bliver nummer seks eller ti efter 17. spillerunde betyder angiveligt en forskel i omegnen af tre millioner kroner.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt

 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225