"Hævnen" over oprykkerne efter Sporting-nederlaget endte blot i heldig uafgjort
- Vi smadrer Lyngby.
Spillere som Mike Jensen og Daniel Wass var ikke sene til at udpege oprykkerne fra Lyngby som det nødvendige offer for Brøndbys skuffelse oven på 3-0 nederlaget til Sporting Lissabon i torsdags, der kostede Brøndby-mandskabet en plads i Europa League.
Men det gik slet ikke, som de ambitiøse spillere fra Vestegnen havde spået.
Lyngby fik 3-3 efter 2-0 ved pausen, og kun takket være tre mål af Remco van der Schaaf formåede Brøndby at redde sig fra den totale nedtur.




















