Sikkerhedschef Emil Bakkendorff stopper i Brøndby efter mere end 30 år i klubben
Som det har været refereret i flere medier stopper Brøndbys sikkerhedschef Emil Bakkendorff.
Stoppet, der har været omtalt som en decideret fyring af Emil Bakkendorff oven på efterårets skandalekamp mod FCK, hvor banen blev indvaderet af op mod 1000 fans, men i den officielle meddelelese fra Brøndby, bliver stoppet begrundet med et generationsskifte på posten som sikkerhedschef.
- Vi er sammen med Emil Bakkendorff blevet enige om, at tiden er inde til et generationsskifte på sikkerhedschefposten, og når vi kommer tættere på turneringsstarten, vil vi annoncere den fremtidige løsning på det område. Indtil da vil Emil fortsat hjælpe til med de enkeltsager, han pt. er involveret i, siger bestyrelsesformand Sten Lerche.
- Emil har været i Brøndby i nærmest en menneske-alder og har ydet et kæmpe stykke arbejde på de poster, han har besiddet. Hans loyalitet og kærlighed til klubben kan man kun have kæmpe respekt for.
Det har været fremme, at Emil Bakkendorff var en af initiativ-tagerne til det oprør mod direktør Tommy Håkansson, som før jul blev mødt med et mistillidsvotum i underskrevet form.
Men med mere end 30 år som ansat i Brøndby IF, er det nu slut for Emil Bakkendorff i Brøndby.
tipsbladet.dk










