Både AC Horsens og FC Midtjylland med nye spillere i startopstillingen.
Det er sidste sæsons nummer fire og tre, der tørner sammen, når AC Horsens tager imod FC Midtjylland. Og begge hold løber på banen med en frisk sejr i bagagen. Men alligevel med ændringer.
Hjemmeholdet fik Nabil Aslam skadet i starten af opgøret i Silkeborg, men Mads Agesen kom ind og var en stærk substitut. Martin Spelmann er tilbage fra karantæne, mens Jeppe Mehl har overstået sin skade.
FC Midtjylland må undvære anfører Kristian Bak Nielsen, der døjer med en forstrækning i baglåret og målmand Jonas Lössl, der er syg. Petter Andersson og Jude Nworuh er også udenfor. Til gengæld er midterforsvarer Erik Sviatchenko tilbage efter karantæne.
Ny målmand er Jakob Haugaard, der er kommet fra AB og får debut.
Argentinske Santiago Villafane, der kom til FCM i sidste uge, starter på bænken.
De to hold:
AC Horsens: Frederik Rønnow - Alexander Juel Andersen, Morten Rasmussen, Mads Agesen, Thomas Kortegaard - Lasse Kryger, Janus Drachmann, Steffen Kielstrup, Troels Kløve - Martin Spelmann - Ken Fagerberg.
FC Midtjylland: Jakob Haugaard - Kolja Afriyie, Benjamin Kibebe, Erik Sviatchenko, Jesper Juelsgaard - Danny Olsen, Izunna Uzochukwu, Mads Albæk - Sylvester Igboun, Tim Janssen, Rilwan Hassan.






