• Foto: CLAUS FISKER Foto: CLAUS FISKER

AGF-træner: Vil udvikle os som FCK

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

AGF skal følge op på sidste sæsons succes. Aarhusianerne fik hug for en defensiv spillestil, men Peter Sørensen vil udvikle AGF, som Ståle Solbakken udviklede FC København.

Der er en vis ro derude på Fredensvang. AGF er pludselig blevet Superligaens stille maskinrum, der ikke gør det store væsen af sig, men som bare brummer driftsikkert derudad.

Med Peter Sørensen som cheftræner har Aarhus-klubben fundet et fredeligt sted med plads til at hvile i sig selv – og plads til den stille udvikling, som aarhusianerne har hungret efter i årevis oven på halvandet årtis flakkende kurs og to nedrykninger.

Peter Sørensen og AGF brummede sig i sidste sæson til en femteplads – klubbens bedste placering i 15 år – velsmurte uden at være spektakulære. Flere kaldte dem ’kalkulerende’ og med for lidt offensivt incitament. Selv siger Peter Sørensen, at aarhusianerne i deres anden Superliga-sæson ikke vil ændre på et koncept, der virker.

- Vi kommer til at spille som i forrige sæson. Men vi udvikler os hele tiden. Vi har den samme grundlæggende forudsætning, nemlig at vi er nødt til at være velstrukturede i defensiven. Det skal være på plads, før man kan give los fremad, mener Peter Sørensen.

Det er en velkendt historie, at AGF-træneren fik sin inspiration fra Ståle Solbakken, da han indledte sin trænerkarriere. Og nordmandens forvaltning af det enorme potentiale i FC København danner også ramme for Peter Sørensens tanker om AGF.

- Jeg tror, vi vil udvikle os i samme retning, som FCK gjorde over en fem-seksårig periode. Fra at være meget solide (under Hans Backe, red.) til at være endnu mere spilstyrende og have flere individualister, der kan afgøre kampene. Det er en udvikling, de gjorde dygtigt, og som vi gerne vil spejle os i, siger Peter Sørensen.

Man kan påstå, at Peter Sørensen er mere pragmatisk end romantisk. I en fodboldverden, hvor kardinaldogmet ofte består af ordene »vi spiller vores eget spil«, er AGF-træneren ikke bleg for at skele lige så meget til modstanderen.

Det fik den nuværende Esbjerg-spiller Jerry Lucena til for nyligt at sige, at AGF øvede sig mere i ikke at have bolden end at have den.

- Det, synes jeg, er for firkantet. Det er rigtigt, at vi træner og forbereder os på modstanderen. Det er vi nødt til. Men jeg synes også, vi træner rigtig meget i at have bolden. Jeg ved, at vi kommer til at møde hold med forskellige styrker og svagheder, så det er naturligt at træne efter det og vælge en specifik startopstilling til hver kamp, siger Peter Sørensen.

Sportschefen i AGF, Brian Steen Nielsen, ser ingen grund til at ville ændre på cheftrænerens udgangspunkt.

- Jeg synes allerede, vi fik bygget på sidste år. Nogle af kampene var ikke oplagte til at dominere, og det er hele tiden en balancegang. Man skal mærke temperaturen på både kampen og truppen, og det er jeg helt tryg ved, at Peter gør, siger Brian Steen Nielsen.

Sportschefen mener, at to stærke oprykkere i Randers og Esbjerg gør årets Superliga meget uforudsigelig.

- Jeg tror, den kommer til at være vanvittigt tæt på mange parametre. Der vil nok være nogle, der siger ’nu skal vi sgu bare have skrabt 30-35 point sammen og overleve’, men jeg tror ikke nødvendigvis, det betyder, at hold vil fedtspille, siger Brian Steen Nielsen og bakkes op af Peter Sørensen.

- Vi kan registrere, at der er kommet to stærke hold op med rammer og ressourcer, der er usædvanligt gode for oprykkerhold, slutter cheftræneren.

Han kan glæde sig over at have så meget ildkraft i front, at han kan tillade sig at sende Søren Larsen på tribunen til fredagens kamp. I stedet er Morten Moldskred, Peter Graulund, Aron Johannsson og Davit Skhirtladze foretrukket som mulighederne i front.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt

 

Hold Pl G Pts
FC København 33 62 - 32 65
FC Nordsjælland 33 60 - 37 60
Randers FC 33 36 - 42 52
Esbjerg fB 33 38 - 32 47
AaB 33 51 - 46 47
FC Midtjylland 33 51 - 47 47
AGF 33 50 - 49 41
SønderjyskE 33 53 - 57 41
Brøndby IF 33 39 - 45 39
OB 33 52 - 59 38
AC Horsens 33 31 - 49 34
Silkeborg 33 38 - 66 31
Se hele listen
 
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 

Superligaen klubber

 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299