AGF forventer selv, at man lander handlen med den norske landsholdsangriber Morten Moldskred fra Rosenborg i slutningen af denne uge.
AGF har siden Peter Graulunds skade i efteråret været på jagt efter en ny angriber, som kan danne makkerpar med Søren Larsen.
Den angriber skulle AGF nu have fundet, i det man selv forventer, at man sikrer sig Rosenborgs norske landsholdsangriber, Morten Moldskred.
- Vi er enige med Rosenborg om et skifte og forventer at få de sidste detaljer på plads med Morten i slutningen af denne uge. Han kommer til Aarhus i morgen aften, og torsdag skal han gennemgå det obligatoriske lægetjek. Hvis alt går, som vi regner med, vil vi herefter skrive aftalen under, siger sportschef Brian Steen Nielsen til AGFs hjemmeside.
Moldskred har spillet i Rosenborg siden 2010, og han fik sin landsholdsdebut for Norge i 2009. han står i alt noteret for ni landskampe og et mål til følge.









