AC Horsens og den svenske angriber Ken Fagerberg har valgt at indgå en ny kontrakt
Ken Fagerberg har fået vished om sin fodboldfremtid, da han sammen med AC Horsens har forlænget kontrakten, så den nu løber frem til udgange af 2015.
- Først og fremmest er Ken Fagerberg en rigtig dygtig spiller, men han er også en ung spiller, der løfter sit niveau i øjeblikket, og han vil fortsat udvikle sig i den rigtige retning. Ken Fagerberg er godt på vej til at blive en profil i Superligaen, siger træner Johnny Mølby i en pressemeddelelse.
- Ken Fagerberg skiftede til AC Horsens for knap et år siden, og han har gjort det rigtig godt, så det var naturligt for os at tilknytte ham på en længere kontrakt. Han har stadig et stort potentiale, som vi gerne vil hjælpe ham med at udfolde, lyder det fra sportsdirektør Jesper Hansen.
Ken Fagerberg, der blev hentet i FC Midtjylland havde i første modgang kontrakt med AC Horsens frem til udgangen af 2013 men har haft stor lyst til at forlænge aftalen.
- Alle har taget godt imod mig i AC Horsens, hvor der kun er rare mennesker i og omkring klubben, og jeg er rigtig glad for at være en del af AC Horsens. Det har været overraskende nemt for mig at falde til her, og det har været vigtigt for mig at få tilliden fra trænerteamet. Nu har jeg kontrakt med AC Horsens i lang tid, men jeg fokuserer udelukkende på den næste kamp og på at kæmpe for klubben. Jeg nyder at være her, siger Ken Fagerberg, der senest nettede for "Den Gule Fare" i weekenden, da AaB var modstander.
tipsbladet.dk









