• ARKIV--Anført af to storaktionærer annullerer Parken nu det æresmedlemskab af fodboldklubben FC København, som eks-formand Flemming Østergaard fik for nylig. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2010) Foto: Jens Nørgaard LarsenARKIV--Anført af to storaktionærer annullerer Parken nu det æresmedlemskab af fodboldklubben FC København, som eks-formand Flemming Østergaard fik for nylig. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2010) Foto: Jens Nørgaard Larsen

Don Øs bødler

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Kom helt tæt på de to rigmænd, der stod bag ydmygelsen af Don Ø, der har fået frataget sit æresmedlemskab i FC København.

De har fået nok af Don Ø. I den grad. I går svingede Parkens rigmand-duo, Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen, øksen over Flemming Østergaard.

Skjærbæk råber og raser. Karl Peter beroliger. Og udglatter. Rollefordelingen er klar, når Parken-bestyrelsen sætter sig om bordet for at diskutere tingene igennem.

Det er den tidligere chef for bremsevirksomheden Svendborg Brakes, Erik Skjærbæk, der altid tager têten, kommer med forslag, bemærkninger og ikke er bleg for at give sin holdning til kende. Og temperamentet koger ofte over.

Læs også: Enig bestyrelse ydmyger Don Ø

Ved hans side sidder Karl Peter Korsgaard Sørensen. Stifter og mangeårig direktør i KPK Døre & Vinduer, der er hans vidt forskellige våbenbror. Her er ingen kontante krav, højrøstede protester eller store armbevægelser. Altid rolig og fattet og klar til at tage brodden af sin iltre makker.

- Der er ingen tvivl om, at det er Karl Peter, der er den rolige af de to. Han farer aldrig op men reder i stedet trådene ud, hvis Skjærbæk har haft en uoverensstemmelse med et medlem af bestyrelsen.

Læs også: Don Ø hævede dagsløn på 58.000 kr

Men det er Skjærbæk, der kommer med ideerne, siger en kilde tæt på Parkens bestyrelse om det opsigtsvækkende makkerpar.

Den vidt forskellige personlighed til trods har de to magtfulde Parken-aktionærer dog masser til fælles. Hver for sig har de bygget en virksomhed op fra grunden og solgt den igen med en guldrandet fortjeneste. For Erik Skjærbæks vedkommende var det kapitalfonden Doughty Hanson, der stod klar med en milliardcheck for hans Svendborg Brakes, mens makkeren Korsgaard i 2007 solgte sit livsværk, KPK Døre & Vinduer, til vindueskoncernen Inwido.

Trods den store gevinst på over en halv milliard kroner for salget af sin virksomhed beholdt Karl Peter Kors­gaard Sørensen benene solidt plantet i mulden og pengene hjemme under sengen. Gevinst eller ej, så er han ikke manden, der kaster om sig med penge og investerer i projekter, der stritter i alle verdenshjørner.

Læs også: Don Ø sagde skål og farvel

Det er Erik Skjærbæk imidlertid ikke bleg for, og ud over sin succesrige virksomhed har bremsebossen gennem årene kastet sig ud i en lang række projekter, senest da han flyttede til Luxembourg for at etablere et firma, der skulle yde hjælp og rådgivning til danskere, der gerne ville flytte uden for landets grænser.

Armbevægelserne har altid været en smule større end gennemsnittets og til sin 50 års fødselsdag sidste år lejede Erik Skjærbæk Svendborg Hotel en hel weekend og holdt en enorm festmiddag på Valdemar Slot, hvor Søren Pilmark og Henning Stærk dryssede stjernestøv ud over det storstilede arrangement.

Alt var på milliardærens regning. Selv kvindernes shoppingtur i Svendborgs gågade lørdag formiddag var sponsoreret af den stenrige fabrikant.

Læs også: FCK-ballade: Storaktionær vil ud

På samme måde er den tidligere maskinmester ikke bleg for at gå forrest, når der skal diskuteres i Parkens bestyrelse. Efter at have overtaget knap halvdelen af den fallerede spekulant Patrick De Velas store aktiepost på godt 30 procent har den temperamentsfulde milliardær således et stærkt mandat, som han ikke er bleg for at bruge til enten at komme med nye forslag eller stille krav til formand Lars Johansen, der afløste Flemming Østergaard i slutningen af april i år.

Det er derfor Erik Skjærbæk, der er gået forrest de seneste par måneder, hvor der på ny er opstået drama i den velkendte underholdningskoncern, der i efteråret måtte skuffe investorerne med et tab på en kvart milliard kroner.

To af de investorer, der var mere end blot skuffede, var Karl Peter Korsgaard Sørensen og ikke mindst Erik Skjærbæk. De var blevet lovet overskud af daværende formand Flemming Øster­gaard, der havde fået mandat af storbanken Nordea til at finde en køber til spekulanten Velas store aktiepost.

Senest har skuffelsen over det rystende underskud både sidste år og i indeværende år blandt andet fået Erik Skjærbæk til at kræve, at Parken inddrager den tidligere formands æresmedlemskab. Med opbakning fra Kors­gaard naturligvis.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt