AG Håndbold vil være Danmarks bedste håndboldhold. Derfor henter klubben fra vestegnen nu en af verdens bedste håndboldspillere, Olafur Stefansson. Det bekræfter bestyrelsesformand i AG Håndbold og storsponsor i Brøndby, Jesper Nielsen overfor sporten.dk.
- Vi er blevet enige om alle de grundliggende ting, så vi mangler sådan set bare underskriften, siger Jesper Nielsen, som ud over at være hovedsponsor i Brøndby IF og manden bag Kasi Group, også er arkitekten bag det storstilede håndboldprojekt i Glostrup.
- Her vil vi præsentere ham og 3-4 andre profiler, men indtil da har vi ikke så travlt, siger han.
Med mindre noget går helt galt, bliver der tale om en treårig kontrakt med den islandske landsholdlegende, der i denne sæson spiller for de spanske Champions League mestre Ciudad Real.
- Dermed satser vi på, at vi i hvert fald har Olafur de første to år i den bedste liga. Han vil være en væsentlig faktor i vores bestræbelser på at blande os i toppen af dansk håndbold, siger Jesper Nielsen, som dermed ikke lægger skjul på klubbens langsigtede mål.
- Vi vil være Danmarks bedste håndboldhold og skal rykke op de næste to sæsoner, slår han fast.
For AG Håndbold er der dog også et andet mål med købet af Olafur Stefansson.
- Det er også et middel til at tiltrække andre profiler, siger bestyrelsesformanden.
2. divisionsklubben har i år skrevet kontrakt med den tidligere landsholdspiller Peter Nørklit og GOG-spilleren Jacob Green, men det er ikke godt nok for Jesper Nielsen.
- Vi prøver fra år til år at hæve niveauet, men det er da klart, at Olafur Stefansson ligger ud over det, vi umiddelbart havde troet kunne lykkes, siger han.
Grunden til at den 35-årige islænding overhovedet er interesseret i Glostrup, er ifølge bestyrelsesformanden, at han gerne vil være med til at bygge et internationalt projekt op fra bunden.
- Olafur har vundet alt, hvad der er at vinde. Derfor har han brug for at prøve noget nyt. Han har igennem længere tid hørt om det internationale håndboldprojekt, som vi har gang i, og det vil han gerne have en central placering i, siger Jesper Nielsen.
Derudover vil islændingen gerne slutte sin karriere af i København. Og til det formål er kun det bedste godt nok. Ifølge bestyrelsesformanden kommer Olafur Stefansson formentlig til at overtage Jesper Nielsens eget hjem i Glostrup.
- Det passer lige med, at jeg flytter permanent adresse til januar, så det vil da være oplagt, røber han.
- Derudover skal han selvføliglig også have en lækker bil, siger Jesper Nielsen, der selv foretrækker biler som Porsche og Ferrari.
Ifølge Jesper Nielsen kommer Olafur Stefansson til at koste lige så meget som de største profiler i SAS Ligaen. Reelt betyder det en årsløn på 4-5 millioner kroner om året.




































FCK
OB
EFB
SIF
AaB
BIF
AGF
SØN
FCN
FCM
RFC
HBK














Tilføj kommentar