Selv folk, hvis pokerviden på en skala fra 0 – 100 scorer et enkelt point, vil sandsynligvis vide, at ‘der er noget om at der er en eller anden dårlig hånd, der er opkaldt efter en eller anden’. Alle, der ved noget om poker, ved naturligvis, at 10-2 any suit er ‘The Doyle Brunson-hand’. Mange [...]
Selv folk, hvis pokerviden på en skala fra 0 – 100 scorer et enkelt point, vil sandsynligvis vide, at ‘der er noget om at der er en eller anden dårlig hånd, der er opkaldt efter en eller anden’.
Alle, der ved noget om poker, ved naturligvis, at 10-2 any suit er ‘The Doyle Brunson-hand’.
Mange vil vide, at Doyle vandt World Series Of Poker Main Event – VM i poker – to gange i træk – i 1976 og 1977 – og at han begge gange slog det sidste søm i modstanderens kiste med hÃ¥nden 10-2.
Men færre vil vide hvordan hænderne rent faktisk gik.
Step 1 til skabelsen af den udødelige hånd – The Doyle Brunson-hand – sker i 1976.
Doyle Brunson er heads up mod Jesse Alto. Den eksakte stilling i matchen er ikke kendt, men efter alt at dømme har Doyle Brunson cirka en 2½-1 chiplead. Måske 3-1. Større er den i hvert fald ikke – for de forskellige beskrivelser af hånden er enige om, at Jesse Alto har godt med chips.
Førstepræmien i Main Event 1976 er $220.000 – KASSEN tilbage i 1976.
Jesse Alto rammer floppet perfekt – i hvert fald næsten. Han better ud, og Doyle Brunson gÃ¥r all in – helt sikkert i et forsøg pÃ¥ at fÃ¥ Jesse Alto til at folde. Men Jesse Alto caller, og nu har Doyle Brunson brug for et decideret mirakel for at vinde hÃ¥nden.
Og det får han så.
Se hvordan 10-2 hånden helt præcist vinder den første VM-titel til Doyle Brunson lige her
