Efter en to ugers pause fra highstakesbordene er Viktor ‘Isildur1′ Blom nu igen at finde på PokerStars. Og hvilket comeback! Efter at have lagt forsigtigt ud på Pot Limit Omaha $25/$50 – måske der lige skulle bankes lidt rust af – så blev taksten stivet til $100/$200 og speederen trykket i bund. Håndbremsen blev stort [...]
Efter en to ugers pause fra highstakesbordene er Viktor ‘Isildur1′ Blom nu igen at finde på PokerStars. Og hvilket comeback!
Efter at have lagt forsigtigt ud på Pot Limit Omaha $25/$50 – måske der lige skulle bankes lidt rust af – så blev taksten stivet til $100/$200 og speederen trykket i bund.
Håndbremsen blev stort set ikke brugt, hvilket betød, at vi fik nogle af den slags potter at se, hvor svenskeren kom ind preflop med hvad man vel i bedste fald kan kalde middelmådige hænder.
To af de vildeste hænder finder du her.
‘Isildur1′ endte nattens session med et overskud på $177.308, hvilket dog ikke ændrer ved, at han fortsat er i hullet med over $1 million for året.
Danskerne slagtet
Mens ‘Isildur1′ var flyvende, så var det modsatte gældende for de danske spillere. Værst gik det udover Gus Hansen, som smed $46.748, men ikke langt efter fulgte Theo Jørgensen, Jannick Wrang og Daniel Smits Bertelsen.
Danske resultater
Gus ‘broksi’ Hansen - $46.748
Theo Jørgensen - $34.381
Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang - $31.815
Daniel Smits Bertelsen - $26.280
Gry Dilling -$7.578
Jesper ‘Kipster’ Hougaard - $2.350
Thomas ‘Kallllle’ Pedersen -$55
Det skal dog i parentes bemærkes, at Gus Hansen også var i action på Omaha High/Low-bordene, hvor det angiveligt gik noget bedre. Men da disse borde ikke trackes, så ved vi ikke, hvad slutresultatet lød på i denne disciplin.









