Det er ved at være et stykke tid siden, vi sidst hørte fra pokerens suverænt største legende. I hvert fald i blogmæssig sammenhæng. Nu har Doyle Brunson så endelig kylet et nyt eksemplar på nettet, hvor han bl.a. fortæller, at har ramt et af de største pokermæssige opsving, han har haft i mange år. Snart 80-årige [...]
Det er ved at være et stykke tid siden, vi sidst hørte fra pokerens suverænt største legende. I hvert fald i blogmæssig sammenhæng. Nu har Doyle Brunson så endelig kylet et nyt eksemplar på nettet, hvor han bl.a. fortæller, at har ramt et af de største pokermæssige opsving, han har haft i mange år. Snart 80-årige Doyle Brunson spiller stadig verdens højeste ‘cash games’, så det er nok ikke småpenge, vi snakker om.
Læs også: Doyle Brunson: – Måske mit sidste WSOP
Mere interessant er dog en historie fra Bellagio Casino i Las Vegas, hvor Brunson sad og spillede cash game. En ung knægt, som i følge Brunson ikke lignede en mand på 21 år, kommer ind i pokerrummet, hvor han stirrer længe på de enorme summer, som spillerne har foran sig på de dyreste pokerborde - både i chips, mens så sandelig også i kontanter. Han vender om for at gå, men kommer igen tilbage for at beundre de mange seddelbundter, mens han kigger direkte på Doyle Brunson. Han forlader nu pokerrummet, men en flok spillere ved et af de mindre pokerborde fortæller med det samme, at de hørte den unge mand sige, at ‘han ville hente sin pistol for så at komme tilbage og tage alle pengene.
De læsere, der eksempelvis har været i en amerikansk lufthavn, ved formentlig, at den slags vittigheder finder amerikanske sikkerhedsvagter ikke specielt sjove. Brunson fortalte da også vagterne, at hvis de lod den unge mand gå ned til sin bil, ville han ikke forlade spillet.
“Jeg ville ikke være ‘sitting duck’ for én eller anden idiot”, skriver Brunson, der adskillige gange i sine 60 år som professionel pokerspiller har været udsat for røveri.
Og nej, den unge mand fik ikke lov at gå nogen steder. Hvad der helt præcist skete med ham, melder historien desværre ikke noget om. Mon ikke han fik lov til at forklare sin historie til politiet.










