Peter Gade kommer som ventet ikke i kamp mere ved badminton-VM for hold. Danskeren er til morgen blevet udskrevet fra det kinesiske hospital, hvor han tirsdag blev indlagt med et kraftigt migræneanfald, men han har brug for tid til at komme sig.

- Her til morgen havde Peter det klart bedre, end han havde i går aftes, så han er blevet udskrevet og er tilbage på hotellet sammen med resten af spillerne, siger sportschef i Dansk Badminton Forbund Finn Trærup-Hansen til TV 2 News.

Når Danmark torsdag møder Malaysia i sit næste opgør ved hold-VM, kommer Peter Gade allerhøjest til at kigge med fra tilskuerpladserne.

- Jeg har sådan set besluttet, at han ikke skal spille mere i denne turnering. Han har også behov for at komme sig over det her, og der er ingen grund til at tage nogen risiko, siger Finn Trærup-Hansen.

Send til en ven


Tak fordi du tipper om indhold på sporten.dk.

Du kan sende til flere ved at indtaste flere email-adresser med komma i mellem. Dog max 10 forskellige.