Den danske landstræner Ulrik Wilbek vil have sat en stopper for danskernes tendens til at starte kampene langsomt.
- Nu må det stoppe!
Ulrik Wilbek var klar i mælet, da han efter kampen blev spurgt til sit holds sløve start på kampen. En tendens, der efterhånden er blevet en vane, da de to foregående kampe har budt på lignende langsomme optræk.
Men Wilbek var også villig til at tage sin del af skylden.
- Jeg tager selvfølgelig også vores to bedste spillere ud i løbet af kampen. Men altså, vi spiller 40 gode minutter. De første ti og de sidste ti var det ikke godt nok, sagde Ulrik Wilbek til TV2.
Han var dog stort set tilfreds med sit mandskab, som for alvor er begyndt at ligne seriøse kandidater til OL-medaljer.









