Jonas Høgh-Christensen kunne ikke have drømt om en bedre begyndelse på sit OL, hvor han både vandt første og anden sejlads i finn-jolle.
Den tidligere danske verdensmester i finnjolle, Jonas Høgh-Christensen, har fået en helt forrygende start på sin olympiske kampagne. Søndag vandt han både første og anden sejllads i finnjolle.
Og begge vange vandt han over den britiske storfavorit Ben Ainslie, som så ofte har været manden, Jonas Høgh-Christensen har set vinde. Jonas Høgh-Christensen havde efter OL i Beijing egentlig lagt sejlsporten på hylden, men er altså nu tilbage i skarpeste form og med stor motivation.
Det lykkedes hverken for ham i Athen 2004, hvor han blev nummer ni eller i Beijing 2008, hvor han blev nummer seks at vinde en olympisk medalje.
De to heat søndag var de første ud af 10, sejlerne skal igennem, før der er medal race på søndag. Inden da skal de sejle to heat om dagen over fem dage. Næste gang er mandag.
Herunder kan du se et video-portræt af Jonas Høgh-Christensen:









