Fløjspilleren så sig sur på Rajko Prodanovic i sejren over Serbien
Der blev givet og taget i Danmarks sejr på 26-25 over Serbien, og sådan skal det også være i en håndboldkamp på det niveau. Men Serbiens fløjspiller Rajko Prodanovic gik i det skjulte trods alt over grænsen.
På et tidspunkt undervejs i kampen kunne man se Anders Eggert kigge Prodanovic dybt i øjnene efter en scoring fra fløjen:
- To gange i træk slog han mig. Den første gang, hvor jeg brænder på Stanic på den lange arm, hvor jeg tænker, at det kan ske. Det gjorde han også sidste gange, vi mødtes i en træningskamp, hvor jeg synes, det var lidt mærkeligt at gøre. Den anden gang slår han mig i maven. Der vidste jeg godt, at det var en bytter, fortalte Eggert, der dog ikke fik mulighed for at give lidt igen, da Prodanovic ikke havde flere afslutninger i den kamp.
Omvendt fik han selv ramt på Marko Vujin, der var henne og pege fingre af Eggert.
- Ham ramte jeg i hovedet, men det var med meget blød hånd. Han reagerede vist også bare, som man gør, når man bliver ramt.









