Onsdagens semifinaler i det olympiske svømmebassin var to vidt forskellige oplevelser set med danske øjne
Jeanette Ottesen Gray er klar til den olympiske finale i prestige-disciplinen 100-fri. Det alene er en præstation, der er værd at kippe med flaget over. Lyngby-pigen kan trods alt gå i seng i den olympiske by, velvidende hun er blandt klodens otte hurtigste svømmere.
Mens resultatet er værd at glæde sig over, havde hun synligt svært ved at være tilfreds med måden, det skete på. Ottesen svømmede et kvart sekund langsommere i semifinalen om aftenen, end hun havde gjort i morgenens løb.
Noget gik galt undervejs, hvor hun gled ned igennem feltet på de sidste 50 meter. Siden formiddagens indledende løb var farten forsvundet. -
Jeg ved ikke, hvad det var jeg gjorde galt. Men der må være noget, der gik galt, siden jeg ikke svømmede lige så stærkt som i morges. Jeg ved det ikke, sagde hun bagefter.
Overskuddet og de glade kommentarer var væk. Tilbage stod en bekymret verdensmester, der nok er bange for, om den veltrænede krop er ved at svigte hende i den afgørende stund.
- Når tiden ikke er hurtigere så er det da klart, man bliver sådan lidt... men jeg ved ikke, hvad jeg gjorde galt, lød det fra svømmeren, inden hun hastede videre til debriefing med landstræner Paulus Wildeboer.
Den succesrige duo blev verdensmestre sammen på distancen sidste sommer. Nu har de indtil torsdag aften til at genfinde magien. Her hopper hun i vandet til et syrebad, hun har ventet længe på.
. - Nu er jeg kommet i finalen. Det er jeg glad for, det var målet. Nu må jeg bare ud og sparke røv og se, hvad der sker. Der er ikke andet for, lød det fra Danmarks hurtigste svømmepige.
Senere samme aften blitzede brystsvømmeren Rikke Møller Pedersen semifinalen på 200-bryst. Et løb der i øvrigt blev svømmet, mens dønningerne fra mændenes 100-fri-finale knap havde lagt sig.
Amerikanske Nathan Adrian vandt foran den australske fartsensation James Magnussen. Amerikaneren jublede i øvrigt som en, der godt vidste, hvad sejren i mændenes prestigedisciplin vil betyde for hans karriere i sit svømmertilbedende hjemland.
Rikke Møller Pedersen hamrede sig i finalen i næstbedste tid - kun overgået af Rebecca Soni (USA), der måtte hive en verdensrekord op af ærmet for at slå danskeren.
Fynboen ligner mere og mere et seriøst bud på en dansk medalje.
- Jeg er konkurrencemenneske og tager selvfølgelig gerne en medalje med hjem, hvis det er det. Jeg vil kæmpe for det til det sidste i morgen, lød det fra den følelsesladede svømmer, der efter dagens første løb græd af glæde. Inden solen gik helt ned over OL-byen, havde hun sat dansk rekord to gange.
- Udtrykket i Paulus Wildeboers ansigt har næsten været det bedste. Han var glad helt ind i hjertet, det betyder rigtig meget for mig. Det har været en lang vej at nå hertil, og det har ikke altid været lige sjovt. Det er bare dejligt, at der er nogle, der deler denne glæde med en, jublede Rikke Møller Pedersen.
Således ligger to danske OL-svømmere i deres senge og sover sig ind i det, der kan blive en historisk dag i Aquatics Center set med danske øjne. To svømmere har realistiske muligheder for at vinde en medalje. Den ene skal blot finde farten. Den anden skal beholde den.
