• Foto: CARL COURT Foto: CARL COURT

Olympisk kaos hersker i London

 

 

 

Print | Send | Del

 

Læs også

OL-kaos. Buschauffører farer vild med atleter i London, og sikkerhedsvagter dukker slet ikke op. Både betjente og soldater må nu dække store huller i terrorberedskab

De først ankomne OL-atleter til London fik betydeligt mere at se af den britiske hovedstad, end hvad de havde lyst til, og hvad der var planlagt.

Trætte efter lange flyrejser blev sportsstjerner fra det amerikanske og australske OL-hold - sidstnævnte havde fløjet i 23 timer - hentet i Heathrow Lufthavn vest for London af to busser, der skulle fragte dem til den nye OL-by i Stratford i Østlondon. En køretur, der skulle have taget bare 45 minutter, men endte med at tage fire stive timer.

Buschaufførerne farede nemlig vild, og derfor kom atleterne i stedet på en uplanlagt sightseeing forbi Big Ben og Westminster Abbey i det tæt trafikerede centrale London.

Chauffører har indrømmet, at de overhovedet ikke kendte vejen, da de er hentet ind fra så langt væk som Skotland til den store opgave med at transportere atleter. Godt nok kunne de på motorvejen M4 fra lufthavnen ind til London køre ad en ny særlig vejbane reserveret til transport af OL-atleter og OL-toppen. Men lige lidt hjalp det. Londons borgmester Boris Johnson forsøgte i vanlig stil at slå det hen med en sjov bemærkning om, at atleterne skulle være glade, "da de havde fået mere at se af byen, end hvad de ellers havde gjort".

Men langt fra alle kunne se det humoristiske. Australske Kerron Clement, forsvarende olympisk sølvvinder i 400 meter forhindringsløb, twittede:

- Hmmm, så har vi været faret vild i fire timer. Ikke et godt førstehåndsindtryk, London. Atleter er søvnige, sultne og trænger til at tisse. Kan vi komme til Den Olympiske By, please.

Frygten for at komme for sent til konkurrencerne, der begynder lørdag i næste uge, er et emne efter den kaotiske transport, og minister for Olympiaden Hugh Robertson har beklaget med en bemærkning om, at buschauffører naturligvis »skal kende vejen«.

Kaotisk er situationen også omkring sikkerheden, og presset vokser kun på det internationale sikkerhedsfirma G4S, som har ansvaret for sikkerheden under OL.

Så sent som i sidste uge måtte selskabet indrømme, at det slet ikke var i stand til at løfte opgaven, og indenrigsminister Theresa May annoncerede, at yderligere 3.500 soldater vil blive sat ind for at hjælpe med at dække hullet i sikkerhedsberedskabet. G4S skulle have leveret 13.700 vagter, herunder 10.400 licensuddannede vagter og 3.700 studerende. Men det er firmaet langt fra i stand til. De sidste dage, hvor de første atleter er ankommet, er situationens alvor blevet ganske tydelig.

Selv om hæren nu er rykket ud i stor stil og også har udstationeret ledere på G4S’ hovedkontor for at skabe sig overblik og en form for kontrol over opgaven, så må politistationer på stribe nu også dække af for G4S.

I Manchester er politiet rykket akut ud for at agere sikkerhedsvagter, da kun 17 af de 56 private vagter fra G4S dukkede op ved et olympisk hotel i Salford.

I West Midlands har politiet de seneste dage leveret 150 betjente om dagen for at beskytte et hotel i Warwickshire, hvor der bor olympiske fodboldspillere.

- Det værst tænkelige scenarie er, at vi også må finde 200 betjente til at skabe sikkerhed ved Coventry Stadion, og vi mangler fortsat at finde ud af, hvor mange der mangler i Birmingham, siger Ian Edwards, regionalchef for politiforbundet, til The Guardian.

- Det er kaos, totalt kaos. Folk burde ikke miste sin lokale politibetjent på grund af OL. Lokalsamfund lider, fordi et privat selskab ikke overholder sin kontrakt.

Clive Chamberlain, chef for Dorset Politiforbund, siger, at det »på daglig basis er rent lotteri«, hvor mange vagter fra G4S, som møder op på endda aftalte vagter.

- Det bedste, G4S har formået indtil nu, er, at 15 procent ikke er mødt op, og i det værste tilfælde er 59 procent ikke mødt. Det er en fiasko, en total nedtur, siger Clive Chamberlain.

Theresa May siger, at der vil gå dage, før der er overblik over det »præcise antal« af vagter, som skal bruges. Endnu er det ikke udelukket, at endnu flere soldater beordres på arbejde.

Selv hævder G4S, at de havde 100.000 ansøgere og har akkrediteret 20.000 som vagter.

- Men da legene kom tættere på, har vi haft problemer med vagtskemaer og personale, som ikke er mødt op på vagter. Naturligvis er dette ekstremt skuffende,« lyder det fra sikkerhedsselskabet.

G4S har fået 2,7 mia. kr. for opgaven, men selskabet ventes at miste 500 mio. kr. som straf for at have misligholdt kontrakten.

Tirsdag skal selskabets bestyrelsesformand Nick Buckles stå skoleret i en offentlig høring i parlamentet.

Hvis han fyres, er han umiddelbart berettiget til at få 190 mio. kr. B

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299