Briterne har udviklet en slem tendens til at snyde, hvis de får en dårlig start i diverse discipliner. Til roning var den gal igen.
Forleden var det en cykelrytter, der lod sig falde med vilje, så han og sit hold kunne få en ny start i banecykling.
Til mændenes finale i letvægts-dobbeltsculler var den så gal igen. Efter en skidt start stoppede briterne pludselig op og slog ud med armene.
De ville have en omstart, fordi deres en sæde var løst. Sådan lød forklaringen ihvertfald.
- Jeg følger med over og kigger på, hvad der sker, og om der er materiel skade eller ej. Umiddelbart så er der intet galt, selvom de står med en skruetrækker. De ordner ikke noget, men jeg vil sige, at havde vi ikke vundet, så havde jeg nedlagt protest, og jeg håber, at de andre havde gjort det samme. Jeg synes, det er meget usportsligt, siger roernes teamchef, Lars Balle Christensen.
De danske mænd vandt finalen, men var det ikke sket, så havde lederne nedlagt protest.
- Jeg kan godt forstå, hvorfor de gør det, for det er måde hvorpå, de får lov til at stille op til løbet. Gør de ikke det, så er de ude af det løb. Men der var ikke noget galt, siger Lars Balle Christensen.
- Jeg håber at de andre, som blev nummer fire og derned af, nedlægger protest, for de skal ikke have lov til at opføre sig på den måde, siger den danske teamchef.
Også den danske guldvinder Rasmus Quist mener, at briterne snyd.
- Den lugtede lidt. Det er lidt svært at sige, men det virker som om, at de bare får en dårlig start, og så flår de sædet af og får en omstart. Det er svært at vide. Jeg så bare, at de var ude og så tænkte jeg, fint nok, de er væk. Lige nu er jeg hamrende ligeglad, men hvis de havde holdt sig fem centimeter foran os, så havde det nok været anderledes. Det må de selv om, hvis de kan leve med det, så er det fint nok, siger Rasmus Quist, der nu kan nyde guldet, mens briterne må nøjes med sølv.
