Den mystiske kvinde, som deltog i Indiens åbningsmarch iført rødt og blåt tøj, er identificeret.
Der er angiveligt tale om en 25-årig indisk kvinde ved navn Madhura Nagendra, som kommer fra Bangalore i Indien, melder Deccan Chronicle.
Madhura Nagendra skulle efter signende havde været en del af en dansetrup, og skulle dermed ikke have spillet en fremtrædende rolle i indmarchen, som blev set af over en milliard tv-seere verden over.
The Deccan Chronicle har forgæves forsøgt at få fat på hovedpersonen selv, men nu er hendes far kommet sin datter til undsætning.
- Min datter har ikke gjort noget forkert, og hun har ikke brudt nogle regler. Hun var en del af åbningsceremonien som danser, men blev senere tilbudt af én fra arrangør-komiteen om at være en del af den indiske indmarch, udtaler K.L. Nagendra, ifølge Deccan Chronicle.
Episoden har fået meget medieomtale i hjemlandet, hvilket har fået Madhura Nagendras forældre til at forlade deres hjem for at søge ly fra pressens ubarmhjertige spørgsmål.
Madhura Nagendras venner har fortalt, at hun blev valgt som frivillig til de Olympiske Lege i London og efterfølgende har valgt at gå under jorden på grund af den meget medieomtale, hendes indmarch har kastet af sig.






