Efter sejr over Tunesien klar til den moralske finale mod Frankrig.
Kroatien er klar til OL-turneringens moralske finale. med sejren på 25-23 over Tunesien skal kroaterne i den ene semifinale på fredag møde de forsvarende OL-mestre fra Frankrig, mens Sverige og Ungarn tørner sammen i den anden.
Kvartfinalen mellem Kroatien og Tunesien blev en voldsom affære.
Fra første fløjt udnyttede tuneserne, alle de svinestreger de kender, og de fik til dels lov at spille brutalt af de argentinske dommere.
Det kyste tydeligt storfavoritterne fra Kroatien, som havde meget svært ved at spille sig igennem. Efter flere skærmydsler kulminerede det hele godt fem minutter før pausen, da Tunesiens dirigent Megannem nærmest slog Cupic ned.
Argentinerne trak straks det røde kort, og Megannem måtte på tilskuerpladserne.
Da var stillingen 10-10, men tuneserne viste sig ikke slået og kunne gå til pausen med en meget overraskende føring på 12-11 efter de første 30 minutter.
I anden halvleg kom Dennis Buntic ind hos kroaterne, og sammen med lynhurtige Ivan Cupic blev han afgørende for den kroatiske sejr.








