Kronprins Frederik havde valgt at se Caroline Wozniackis første kamp i OL-turneringen.
Caroline Wozniacki måtte slide i det, men i sidste ende lykkedes det for danskeren at tage sejren mod Anne Keothavong fra Storbritannien.
Måske skyldtes sejren opbakningen fra publikum. Ganske vist havde modstanderen fordel af hjemmebane og dermed flest tilskuere bag sig. Til gengæld havde Caroline Wozniacki royal opbakning.
Det var kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der havde bevæget sig til Wimbledon-anlægget, hvor OLs tennis-turnering afvikles. Her kunne de se Caroline Wozniacki tabe første sæt med 4-6, men den tidligere verdensrangliste-etter vandt de to næste sæt med cifrene 6-3, 6-2.
Caroline Wozniacki møder i anden runde Yanina Wickmayer fra Belgien.
Kronprins Frederiks forældre, dronning Margrethe og prins Henrik var sammen med prinsesse Benedikte taget ud for at se håndboldkvinderne vinde 21-18 over Sverige.








