- Mærkeligt. De andre er ligeglade med at vinde, bare vi ikke gør det, mener Cavendish.
Det var Storbritannien mod alle andre, da herrerne lørdag afgjorde det olympiske slag i landsvejscykling, og briterne, der med syv af 21 etapesejre i det netop overståede Tour de France og en fordelagtig olympisk rute i forhold til en massespurt, blev overraskende snydt.
Et kig i ansigtet på Mark Cavendish efterfølgende var et studie i, hvordan en skuffet mand ser ud. Men sådan er livet nu engang, når man er verdens hurtigste i en spurt, reflekterede Cavendish:
- Det ser ud som om, at alle andre er tilfredse med ikke at vinde, så længe vi bare heller ikke vinder. Det er fortællingen om vores liv i cykelsporten lige nu. Det viser noget om, hvor stærk en nation vi er blevet, og vi bliver nødt til at se det som en form for kompliment. Men det er bittert og skuffende, lød det fra Mark Cavendish ifølge Sky.
Hans holdkammerater var på tæsekhårdt arbejde hele dagen, og stærke folk som Tour-podiets nummer et og to, Bradley Wiggins og Chris Froome, måtte til sidst opgive arbejdet med at hente den store udbrydergruppe, som med omkring 70 kilometer til mål gjorde arbejdet vanskeligt og hårdt for briterne. Der var da heller ingen skrappe ord fra Cavendish til holdkammeraterne for ikke at have lagt sig seriøst i cykelselen for ham.
- De var fantastiske. Jeg kunne ikke være med stolt af dem. De er totalt brugt op. De kørte forrest i 250 kilometer og med 60 kilometer i timen i den sidste time. Vi kan ikke finde nogen undskyldninger frem, vi gjorde egentlig alt det, vi havde sagt, vi ville - og mere til, mente den britiske sprinter.
Det blev altså ikke ham, men derimod en af feltets aldrende skikkelser, kasakstanske Alexandre Vinokourov på 38 år, der blev ny olympisk mester. Vinokourov skulle egentlig have været cykelpensionist lige nu, men han tog alligevel en sæson mere, og det var der ingen grund til at fortryde lørdag i London, hvor han igen viste, at han i hele sin lange karriere har været mand for at skabe ravage i cykelløb, som folk troede var forudsigelige.
- Det er utroligt. Jeg følte mig træt, men sagde til mig selv: »Jeg må køre«. Jeg sad i den store gruppe, men vidste, at jeg skulle angribe, jeg ville ikke have haft en chance i en spurt.
- Det er en fantastisk afslutning på min karriere, sagde Vinokourov.
