• Caroline Wozniacki Foto: JOHN MACDOUGALLCaroline Wozniacki Foto: JOHN MACDOUGALL

Caroline: Den skal rammes lige i ....

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Wozniacki er klar til skrækmodstanderen Serena Williams ved OL, og kun drømmetennis betyder dansk sejr

Kvartfinale og kæmpe kvaler. Dagens program for Caroline Wozniacki ligger og lurer faretruende forude. For øjeblikkets absolut mest suveræne spiller i kvindetennis står på den anden side af nettet, når danskeren skal forsøge at slå sig videre ved OL i London.

- Det bliver vigtigt, at jeg rammer den lige i...., ja, lige i midten, siger Caroline Wozniacki.

Heldigvis er der begrundet håb på et dansk mirakel, for Wozniacki har fra den ene dag til den anden forvandlet sig fra en usikker spiller til en kvinde med tro på tingene. Det var tydeligt, da hun kørte slovakken Daniela Hantuchova midt over i tredje runde ved OL-turneringen og vandt 6-4, 6-2.

Første sæt begyndte ellers med kvaliteten i bund. Begge kvinder havde store problemer i deres serv og brød hinanden på skift. Den dårlige start slog dog ikke danskeren ud af kurs. Tværtimod.

For hvad Wozniacki manglede i hendes seneste kamp mod Wickmayer, havde hun til fulde mod Hantuchova. Caroline Wozniacki tog initiativet, viste mod på hendes grundslag og servede for det meste glimrende.

Det er sådan en udgave af Caroline Wozniacki, der kan gøre en forskel på en tennisbane. Og at selvtilliden langsomt er på vej tilbage i den 22-årige krop, blev tydeligt i første sæts sidste point. Danskerens serv blev dømt ude, hvorefter hun straks brugte en af sine challenges. Inden afgørelsen nåede Wozniacki lige at kigge op på far Piotr, der var klar i mælet, da hans datter kiggede spørgende. Ude, lød beskeden fra ham. Inde, sagde overvågningskameraet, Hawk-Eye.

6-4 i første sæt blev fulgt fornuftigt op i andet, hvor Caroline Wozniacki straks satte tryk på kampen. Efter få minutter havde hun brudt slovakiske Daniela Hantuchova to gange og endte med at vinde sættet 6-2. Det tog kun lidt over en time at vinde, så efterfølgende tog Wozniacki faktisk sine ting og gik direkte videre til en ekstra omgang træning.

- Det er ikke to timer, det er bare et kvarter, hvor jeg lige får rytmen igen og føler, at jeg rammer bolden hundrede procent, siger danskeren.

Og der er god grund til at finjustere slagene, for der bliver brug for al den skarpehed, Wozniacki kan samle sammen til kvartfinalen. Her venter en skræmmende stærk Serena Williams, der er helt vild ved OL, og kun skulle bruge sølle 51 minutter på at gennembanke Vera Zvonareva 6-1, 6-0.

- Det bliver selvfølgelig ikke nemt. Serena er en rigtig god spiller, og hun har vundet mange store turneringer, og satser også på en medalje her. For mig handler det om at komme i gang med min serv og få så mange returneringer ind som muligt, og så må jeg tage den derfra og se, hvad der sker.

Kan det lade sig gøre?

- Det er klart, man tror på sig selv, men nu må se, siger Caroline Wozniacki.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Events
Danseorkestret

Live på Kroen - Danseorkestret

Fredagsfesten er tilbage med et brag af en aften med god musik efter ferien når Danseorkestret gæster Skovriderkroen. Sidste koncert udsolgt på kun få uger så skynd dig. Der er et begrænset antal billetter til salg.

Kr. 345