• Lindsey Vonn fra USA kommer nok en gang til at spille en hovedrolle ved VM i alpin skisport.  Foto: FABRICE COFFRINILindsey Vonn fra USA kommer nok en gang til at spille en hovedrolle ved VM i alpin skisport.  Foto: FABRICE COFFRINI

VM bliver dronningernes kamp

 

 

 

Print | Send | Del

 

Læs også

Verdensmesterskaberne i alpint skiløb bliver en kamp om tronen mellem Lindsey Vonn og slovenske Tina Maze

Mandag begyndte det stort anlagte verdensmesterskab i Østrig officielt med åbningsceremonien i Schladming. Allerede tirsdag tørner de to kvindelige kandidater til mesterskabets dronningetrone sammen første gang.

Det sker, når kvinderne dyster i Super-G, der samtidig er den første konkurrence i de to ugers skifest, der forventes at tiltrække rekordstore folkemængder til pisterne i Østrig.

Opmærksomheden bliver fokuseret på superstjernerne Lindsey Vonn, USA, og hendes slovenske rival, Tina Maze. Duellen mellem de to kvindelige kraftværker er på forhånd udpeget som hovedattraktionen i et VM, hvor også berømtheder som Arnold Schwarzenegger kigger med.

Den tidligere body-builder, skuespiller og guvernør kan glæde sig til at se, hvordan Lindsey Vonn tackler presset fra omverdenen, efter hun for alvor vender tilbage efter den pause, hun annoncerede i midten af december.

- Duellen mellem de to bliver uden tvivl kampen om at blive verdensmesterskabernes dronning. De to har i forvejen så mange små krige på både ord og ski, så det bliver et stort slag, der skal udkæmpes til VM, siger Christian Borch, der er pressechef for Dansk Skiforbund og samtidig arbejder som kommentator på vintersport for tv-kanalen Eurosport.

Amerikanske Lindsey Vonn, der udenfor pisterne samtidig er en profil på den røde løber og i sladderbladene, ankommer til Østrig med et følge af bodyguards, der skal skærme hende mod de store menneskemængder.

- Det store spørgsmål er, om Lindsey Vonn har fundet sig selv efter den pause, hun annoncerede i december. Der bliver spekuleret i, om pausen skyldtes, at hendes liv på den røde løber har været med til at skabe for meget pres på hende, forklarer vintersports-kommentatoren.

Lindsey Vonn er ekspert i de hurtige, adrenalin-pumpende stilarter som Super-G og styrtløb, mens Tina Maze er foran på de teknisk krævende slalom- og storslalom-baner.

Hos herrerne kommer hjemmebanefavoritten Marcel Hirscher til at tegne begivenhederne. Han fører i forvejen World Cuppen med hele 214 point til nummer to, norske Aksel Lund Svindal. Spændingen består i, om den 23-årige Hirscher kan stå for presset fra de tusinder og atter tusinder skigale landsmænd, der kommer til at befolke skråningerne de næste to uger.

- Hirscher kan blive VM's helt store stjerne. Et verdensmesterskab vundet på hjemmebane i Østrig, det finder man ikke ret meget større. At det oven i købet finder sted midt i hjertet af styrtløbsland, er kun med til at øge presset. Han har talentet til at gøre det, men det mentale skal også være med, lyder det fra eksperten fra Dansk Skiforbund.

For at få plads til de mange tilskuere, der ventes at strømme til løbene, har de østrigske arrangører bygget en særlig togstation samt ekstra tribuner langs med selve pisterne.

For de ni danske deltagere bliver VM primært et spørgsmål om at kvalificere sig til vinter-OL i russiske Sochi, 2014. For at gøre det, skal de to gange ved enten VM eller i World Cuppen have været under 80 af de såkaldte FIS-point. Pointene er en målestok for, hvor langt efter vinderen man har været i den pågældende konkurrence.

På forhånd er de største forhåbninger knyttet til Christoffer Faarup, der stiller op for Hobro Skiklub, samt Charlotte Lemgart, Copenhagen Alpine Racing Club.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245