Hvad rører sig i NFL? Hvem har stået for skandalerne i offseason, hvem hiver de store penge hjem, og hvem skal man holde øje med i år? Sporten.dk giver dig her et overblik over ligaen
De fede kontrakter
Carson Palmer, Cincinatti Bengals
Palmer har pt. den største kontrakt i NFL. Quarterbacken fra Cincinnati Bengals skrev i 2005 under på en 9-årig aftale til en værdi af 118,75 millioner dollars.
Eli Manning, New York Giants
Det kan godt være, at storebror er en større stjerne, men Eli Manning hæver en federe løn. New York Giants gav sidste år den yngre Manning en 7-årig kontrakt til 106,9 millioner dollars.
Ben Roethlisberger, Pittsburgh Steelers Ingen kan lide tredjepladser, men mon ikke Pittsburgh Steelers’ Ben Roethlisberger alligevel havde et lille smil på, da han i 2008 kunne gå i banken med de 102 millioner dollars, hans nye 8-årige aftale havde sikret ham.








