• Foto: ROSLAN RAHMAN Foto: ROSLAN RAHMAN

Peter Gade langer ud efter kolleger

 

Print | Send | Del

 

Læs også

Peter Gade mener ikke, at de internationale badmintonstjerner gør nok for at promovere sig selv og sporten.

Peter Gade er bekymret for, om det internationale badmintonforbund (BWF) og flere af de største stjerner gør nok for at promovere sporten og sig selv.

Den danske verdensfemmer rejser tvivl efter flere episoder, hvor spillere er udeblevet fra planlagte pressemøder, eller medierne er blevet ignoreret med dårlige undskyldninger.

Senest droppede den kinesiske verdensstjerne Lin Dan at møde op til en presseseance forud for denne uges Super Serie-turnering Singapore Open på grund af mavepine.

Læs også: Store klø til dansk badminton i VM-finale

- Jeg ved ikke, om Lin Dan har problemer med maven eller ej. Det er ikke op til mig at vurdere. Jeg er ikke fra medierne, så jeg arbejder ikke sammen med ham i den sammenhæng.

- Men i nogle tilfælde er spillerne nødt til at promovere sig selv bedre, og BWF skal forbedre sig og blive endnu mere professionelle, siger Peter Gade til nyhedsbureauet AFP.

Læs også: Peter Gade vil nyde drømmefinale mod Kina

Den kinesiske træner Li Yongbo mødte heller ikke op til sine presseforpligtigelser, og det gjorde den forsvarende mester i turneringen i Singapore, Sony Dwi Kuncoro, heller ikke.

Heller ikke den olympiske guldvinder fra 2004, indonesiske Taufik Hidayat, mødte op. Og det skal BWF gøre meget mere for at få lavet om på, mener Peter Gade.

- Jeg ved, at de gør det bedste, de kan. Men vi må efter min mening stadig hæve overliggeren, siger den 34-årige dansker.

Læs også: Danmark er klar til kinesisk finalegys

Kvindernes forsvarende singlemester i Singapore, indiske Saina Nehwal, mødte op for sent, så presserummet var lukket, og interviewene måtte foregå i hotellets foyer.

Fem kinesiske spillere dukkede op, men sad helt forstenede og svarede meget kortfattet på journalisternes spørgsmål, så de til sidst blev spurgt, om de brød sig om at møde op.

- BWF vil have en forklaring fra det indiske hold, såvel som fra det indonesiske. Der er regler vedrørende at møde op til pressekonferencerne, siger marketingdirektør for de 12 Super Serie-turneringer, Supramaniam Selvam.

Læs også: Danmark i semifinalen ved VM i badminton

/ritzau/

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225