Den er næsten umulig at spore. Til gengæld er bivirkningerne katastrofale. Gen-doping er den nyeste genvej i sportens verden af svindlerier og smutveje

Set med lægens og patientens øjne er det en drøm. Set med sportens et mareridt.

Medicinalindustrien bruger netop nu milliarder af kroner på at udvikle fremtidens behandlinger mod alverdens sygdomme.

En af dem, der rummer mest potentiale og samtidig den største trussel mod sportens verden, er baseret på kroppens egne gener. I stedet for at tage en pille eller en sprøjte, går behandlingen ud på at manipulere kroppens gener til selv at producere det, den mangler.

Hvad enten det er muskler, hormoner eller noget helt tredje. I de forkerte hænder bliver det til præstationsfremmende doping, der er stort set umulig at afsløre. Fordi det hverken er en pille eller en sprøjte man tager, men derimod kroppens gener, der gør det beskidte arbejde.

Deraf navnet gen-doping.

- Gendoping snakker man meget om for tiden. Hvis man manipulerer med generne, kan man stimulere dem til at producere de hormoner til ens krop, man mangler. Der er snak om, at det allerede bliver brugt. Man kan godt gøre det nu, men risikoen for at pille ved noget, man ikke kan styre, er stadig meget stor, siger dopingekspert Jakob Mørkeberg.

Han forsker i dopingpræparater, især den velkendte EPO, og har tidligere været med til at slå alarm over en mistænkelig blodprøve fra Lance Armstrong.

Han forklarer, at gen-dopingen blandt andet kan bruges til at få kroppen til selv at producere EPO.

- Man kan for eksempel regulere på EPO-genet. Det har været forsøgt på aber, men det løb løbsk, og deres hæmatokritværdi blev alt for høj. Det kan i princippet bruges til alle former for doping. Man kan skrue op for produktionen af testosteron og anabole steroider til vægtløftere og så videre, siger han.

Ifølge en artikel i tidsskriftet Nature har man identificeret mere end 200 gener i kroppen, der kan forbindes direkte med atletisk overlegenhed.

Det store spørgsmål er så, hvordan man ønsker at sammensætte styrkerne. For eksempel har man fundet et decideret ’fart-gen’ - ACTN3-genet - som er rigt repræsenteret fra naturens side i alle prøver taget fra olympiske sprintere.

Som Jakob Mørkeberg fortæller, er der dog stadig for mange bivirkninger forbundet med at overhale naturen og fuske sig til flere ’fart-gener’.

- Hvis du spørger mig, hvor mange år der går, før alle bruger det, vil jeg svare, at der går rigtig længe. Det store spørgsmål er, hvor længe det varer, inden en tilfældig idiot gør noget dumt? Det kunne være i morgen, siger Dr. Ted Friedman, formand for antidopingagenturet WADAs genetiske ekspertpanel.