Længdespringeren Morten Jensen: De andre kan være glade for, at jeg ikke kvalificerede mig til finalen.
Morten Jensen måtte forlade EM i atletik uden at have fået et eneste af sine forsøg i længdespring godkendt. Alle tre var overtrådte.
- Der er ikke så meget at sige, sagde en skuffet Morten Jensen umiddelbart efter konkurrencen til Dansk Atletik Forbunds hjemmeside.
Kvalifikations-kravet til søndagens finale var præcis otte meter.
- Det er ekstremt bittert, men sket er sket. Min træner og jeg havde talt om at springe de 8.00 meter i første forsøg. Det spring sad faktisk også i skabet, men var desværre overtrådt, sagde Morten Jensen.
I de to efterfølgende forsøg timede den 27-årige dansker tilløbet helt forkert med det resultat, at han løb ud i sandgraven og altså igen overtrådte.
- De to sidste tilløb var bare noget lort. Jeg ved ikke, om jeg bare ville det for meget. Jeg ved, jeg kan springe rigtig langt. Jeg kunne ikke have forberedt mig anderledes, og de andre skal være glade for, at jeg ikke kvalificerede mig til finalen, siger Morten Jensen til dr.dk.
Lidt var der dog at glæde sig over for Morten Jensen, idet hans kæreste, Christina Larsåsen fra Norge, satte nordisk rekord i stangspring og på den baggrund kvalificerede sig til EM-finalen.









Han er vist efterhånden mest berømt for aldrig at kvalificere sig til store finaler fordi han altid overtræder 3 gange i kvalifikationen.
TYPISK dansk:
Vist det man kalder entomog omkostningsfri trussel....
Ja uha hvor de tørrer sveden af panden..
Det var dog en besynderlig bemærkning. Måske skulle han skamme sig lidt i stedet for. Det er bare så amatøragtigt.
Det er vist ikke første gang at en dansk deltager har overtrådt alle 3 gange i forbindelse med et internationalt mesterskab
Så skete det igen! For Gud ved hvilken gang overtræder Morten Jensen i et mesterskab. Men de andre skal være glade for, at han ikke kom i finalen. Ja, uha...men det sker jo aldrig, så hvorfor skulle de bekymre sig om en andenrangsspringer?! Jeg ved godt han har sprunget langt, men en klassespringer gør det også, når det gælder! Det er der man viser, om man er gjort af det rette stof, som rigtige mestre er gjort af. Det er Morten Jensen med al tydelighed IKKE.
Både Sparta og DAF må efterhånden tage om til vurdering, om det er pengene værd, at sende ham ud til mesterskaber. De få penge DAF har til rådighed bør kunne bruges på nogle af de helt unge, så de kan få noget erfaring. Morten Jensen har spillet sig selv ud på et sidespor. Og det med at de andre skal være glade for han ikke kom i finalen lyder for mig som en der sidder og er "pigesur" over, at han ikke kom videre.
Nu er Morten Jensen jo ikke den eneste der har skuffet. Det har desværre været reglen, snarere end undtagelsen ved dette EM. I mine øjne er den kun Morten Munkholm og Rasmus Jørgensen, der i henholdsvis 1.500m og stangspring har levet op til forventningerne. Resten har skuffet i mild til meget svær grad.
Det kan selvfølgelig være en stor mundfuld at skulle til et stort stævne første gang. Men der er mange andre atleter, der er med for første gang, og som ikke falder helt igennem. Realistisk set er Danmark ikke en stor atletiknation, og medaljer er vel ikke noget vi med rimelighed kan og bør sætte næsen op efter. Men det vi bør, kan og skal sætte næsen op efter er, at atleterne, der er med, kæmper en vis kropsdel ud af bukserne. Og det har jeg ikke set endnu! Munkholm kæmpede flot, men desværre forgæves. Jørgensen satte ny PR. Det er altid godkendt. Men resten kæmpede ikke. Der var ikke noget hjerte. Hvor var stoltheden af at bære Dannebrog og bare trykke pedalen helt i bund? I det mindste må vi kræve, at der kæmpes indædt og ikke lunte i mål.
Som andre debattører skriver, så kunne en sportspsykolog være en idé. Nu kender jeg ikke noget til det træner set-up som DAF har, men jeg går ud fra, at der allerede er tilknyttet en eller flere sportspsykologer?! Ellers er det på tide.
Nu er der efterhånden ikke mange tilbage, der kan rette lidt op på Danmarks ære. Der er 4*400m. En ny dansk rekord er ambitionen. Jeg håber det lykkes. Og søndag er det Jesper Faurskov, der skal løbe marathon. En medalje til ham vil nok være for meget at forlange, men jeg håber på et godt løb fra hans side, selv om det betingelserne i varmen bliver en udfordring. Men jeg håber på en positiv overraskelse. Flere negative indslag vil være svært at kapere.
Og endelig - lige meget hvordan de to sidste discipliner forløber - må DAF efterrationalisere oven på dette EM.
Han springer langt bare aldrig til de store stævner - her kikser han ALTID fælt. Hvad med at få tilknyttet en psykolog for at fjerne din præstationsangst Morten?
Vi skal tilbage til de gode gamle dage med en Danmarksturnering. Der må være flere klubber der kunne være interesseret, hvor alle discipliner er på prograsmmet.
Jeg synes også de sidste mesterskaber og OL har været en kæmpe skuffelse, som om det alene drejer sig om at være med. - At misse alle sine kval.forsøg er en katastrofe og ses ikke fra noget andet land.
Nu må det snart være slut med Dansk Atletik Forbunds floskler og syge moster!
Stort set hele holdet til EM har skuffet fælt. Dansk Atletik er helt til grin. Det eneste der har været i top, er alle de undskyldninger for hvorfor lige præcist en næstsidsteplads er en helt fantastisk præstation osv.
Lad nu være med at sende danske atleter til EM og blive til grin. Fokuser arbejdet på den brede elite og lad os bygge et godt fundament for fremtidens atletik. Det kan kun blive bedre.
Det er nøjagtigt det samme som ved sidste mesterskaber - det er en hån overfor team Danmark m.fl. at man deltager ved mange stævner ( alt betalt ) og ikke får et enestye spring godkendt. Psyken er åbvenbart ikke til det - hold dig til de danske mesterskaber!!
Hvis man fejler så mange gange i træk i så mange mesterskaber,må der sku være noget galt med psyken,det er bare ikke godt nok.generelt er jeg meget skuffet over de danske atleter kan ikke passe at ikke en kan præstere,øv øv