• Michael Maze (tv) får her af Dansk Bord Tennis Unions formand, Aksel Beckmann, beviset på, at han er kåret til årets danske spiller. Europamesteren er dog ikke glad for alle sine skader. Foto: Nils Meilvang

    Michael Maze (tv) får her af Dansk Bord Tennis Unions formand, Aksel Beckmann, beviset på, at han er kåret til årets danske spiller. Europamesteren er dog ikke glad for alle sine skader.

    Foto: Nils Meilvang

Mazes skadeshelvede

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Den knæskadede danske Europamester meldte onsdag fra til EM og skal torsdag til kikkertundersøgelse.

Engang imellem funderer Europamesteren Michael Maze over, om han overhovedet er skabt til bordtennis.

Selv om skadesjournalen endnu ikke er så lang som Ida Davidsens berømte smørrebrødsseddel, er det sjældent, han kører en sæson igennem uden skader.

Er det ikke ryggen, hoften, knæet eller foden, er det noget helt femte. Eller som sportschef Peter Sartz engang formulerede det: - Hovedet er det eneste, der ikke har været noget i vejen med.

Læs også: Bitter Maze tvunget til EM-afbud

Nu er det højre knæ, der driller. Det har tvunget Michael Maze til at melde fra til EM fra på lørdag i Ostrava.

En kikkertundersøgelse torsdag eftermiddag vil kaste lys over skadens omfang. I bedste fald kan han begynde at træne normalt igen om en måneds tid. Det værst tænkelige scenarie tør han dårligt tænke på.

Læs også: Maze risikerer operation

- Det startede med, at jeg vågnede en morgen i sommer med et hævet og varmt knæ. En virus i blodet havde sat sig i knæ og læg, og jeg kunne ikke gå uden smerter, siger han.

Michael Maze fejrede for et år siden i Stuttgart karrierens største triumf med 16 sejre på stribe og EM-guld i single og sølv for hold og tog hul på 2010 i sit livs form. Men januar var blot en uge gammel, da uheldet i form af et halvt bordtennisbord væltede ned over ham under træning.

En alvorlig hælskade blev fulgt op med masser af andre problemer, og han har stort set været skadet hele året.

- Man kan ikke udelukke, at tingene hænger sammen. Jeg havde håbet til det sidste, og alle omkring mig har hjulpet, men jeg er langt fra klar, siger Michael Maze, som vil følge EM fra sin adresse i Monaco.

- Det er hårdt at stå udenfor, når man elsker de store mesterskaber og brændende ønsker at vise, at sejren i Stuttgart ikke var en enlig svale. Humøret har svinget i en længere periode.

Michael Maze spillede i fredags en enkelt single for sin russiske klub i Champions League (slog Jan-Ove Waldner).

- Jeg spillede på smertestillende piller og gjorde det kun for klubbens skyld, siger han.

Michael Maze har siden debuten i Bundesligaen, Europas stærkeste liga, som 17-årig ligget på grænsen i sin træning. Ifølge Peter Sartz nogle gange over grænsen.

- Michael var ikke færdigbygget fysisk, da han blev kastet ud i Bundesligaen samtidig med, at han tog et kæmpeansvar på landsholdet. Jeg vil sammenligne ham lidt med Nicklas Bendtner, som også har haft sine problemer, siger Peter Sartz.

Michael Maze blev onsdag i Grøften i Tivoli valgt som »Årets spiller« for niende gang. 17-årige Jonathan Groth, Vedbæk, nybagt junioreuropamester i double og fremtidens mand, blev for anden gang hyldet som »Årets talent«.

Danmark forsvarer EM-sølvet med kvartetten Allan Bentsen, 42, Christian Kongsgaard, 26, Kasper Sternberg, 21, og juniorspilleren Jonathan Groth, men med Mazes afbud er målsætningen ikke længere medalje.

- Vi skal kæmpe for at overleve i den bedste kategori, hvor tre hold blandt de 16 bedste rykker ud, siger en realistisk Peter Sartz.

Danmark er i indledende pulje med Sverige, Rusland og England.

Det er veteranverdensmesteren Allan Bentsens første EM-start siden guldet i holdturneringen i Århus 2005.

Skriv kommentar

*
*
*
Gem
Skrevet af Anonym, ons, 09/08/2010 - 19:36
Get well Maze

Hope to see you back soon to the coolest table tennis star.

Nice homepage you got

 
 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.