Peter Gade giver gode rød til sin efterfølger som Danmarks badmintonkonge
Viktor Axelsen Født: 4. januar 1994
- Hans mentale indgangsvinkel til badminton er fantastisk. Jeg kan bare se det i hans øjne. Gnisten. Jeg kan se, han vil løbe herfra og for evigt, hvis det skal være. Den gnist gør mig glad. Det er fedt at mærke, han brænder for det. Til træning kan jeg mærke, han er til stede på alle områder. Han har noget af det, jeg selv havde som ung. Det er fedt at se igen, siger Peter Gade om det unge stortalent
Peter Gade. Født: 14. december 1976
Den nu 34-årige badmintonspiller har vundet et hav af titler gennem sin over 15 år lange karriere. Det er blevet til 20 grandprix-sejre, og han kategoriseres i dag som en af Danmarks bedste nogensinde. Peter Gade blev for alvor kendt i den brede befolkning, da han dannede par med Camilla Martin uden for banen. I dag er han gift med Camilla Høeg, med hvem han har pigerne Nanna og Alma
Peter Gade ser noget af sig selv i den unge badmintonspiller Viktor Axelsen. Her deler han ud af sin erfaring og giver sin efterfølger gode råd.
Badminton er for de personer, som virkelig kan fordybe sig i én ting men samtidig acceptere, at man er afhængig af andre. Det er en kombination af fysik og mentalt arbejde. Du skal kunne tænke taktisk på banen og være hurtig og eksplosiv. Du skal kunne lide at arbejde hårdt med din krop, og så skal du være stærk oppe i hovedet. Inde på banen er du kun dig selv.
Her er brevet fra Peter Gade til Viktor Axelsen:
Du har valgt at spille single, fordi du er udstyret med en indre ild. Du vil det her. Du er på mange måder lidt vanvittig og elsker at komme helt derud, hvor presset er enormt både fysisk og psykisk. Tillad aldrig dig selv at have en dårlig dag, heller ikke til træning. Det er den indre kraft og vilje, der driver dig, men du skal lære at håndtere det, for ellers kører du dig selv ned.
Det, der definerer de gode herresingler gennem tiden, er disciplin og commitment ud over det sædvanlige. Her skal du bruge dit største talent, viljen.
Du kan være nok så god til at slå de enkelte slag, være hurtig og stærk, men det skal sættes sammen af viljen, for der kommer masser af modstand i din karriere.
Viljen og motivationen kan måske skyldes et mindreværdskompleks. Du vil bevise dit værd, du vil bevise, du er noget.
Et mindreværd er exceptionelt godt som drivkraft, men det er også et stort pres at lægge på sig selv, specielt når du kommer helt til tops. Der er kun en ting, der tæller, og det er at vinde hver evig eneste gang. Nummer to er bare ikke godt nok, så er du en skuffelse, en fejl.
Presset bliver bare større og større.
Du har det, jeg har savnet hos mange. Jeg kan se på dig, at du vil det her. Folk kan fortælle dig, at du ikke skal gøre det, men du vil det bare. Det viser, du er klar til at komme igennem de udfordringer og nedture, der kommer undervejs.
Det er dér, fårene bliver skilt fra bukkene. En ting er at stikke næsen frem et par år, noget andet er at blive der.
Der er kun plads til dem, der kører deres karriere 110 procent.
Du skal ramme en balance. Lige nu er din karriere en motorvej, hvor alt andet bare er total ligegyldigt. Det er kun badminton, det handler om. Det er fantastisk, og du skal blive ved med at se sådan på det. Det er et afgørende element undervejs. Men du skal huske at acceptere dig selv, når tingene ikke kører, som de skal. Du skal huske din familie og venner. Dem skal du bruge i din karriere og resten af dit liv. Du kan ikke håndtere alting selv. De skal støtte dig. I din karriere klarer du næsten alting selv, men du skal læsse noget af på din træner og din kæreste. Det får du behov for. Åbn også en lille lem for andre ting her i verden. Det er sindssygt vigtigt, at din hjerne bliver brugt i andre sammenhænge.
Nedturene er gode for dig. Det er der, du lærer og udvikler dig som spiller og menneske. Det skal gøre ondt, før det bliver rigtig godt. Når du er helt nede at skrabe bunden, og det bare ikke kan blive værre, så kan du vælge at give op, eller du kan arbejde med dig selv og søge nye veje. Belønningen vil komme på et tidspunkt. Når alt går godt, analyserer du aldrig tingene. Det gør du naturligt ved et afbræk. Processen væk fra en nedtur rykker dig meget langt. Du kan lære at sætte pris på nedturene.
Hvis du vil nå langt i single, skal du gøre dig klart, at det koster. Du kan ikke deltage i livet som alle andre. Du kan kun være en stjerne ét sted. Der er ingen store stjerner, som er kommet igennem uden omkostninger. De, der når længst, ved bare, hvilke valg de skal tage og hvornår. Det skal du lære hurtigt.
Ensomheden kommer, men den skal du kunne lide som singlespiller. Du kan lide at finde løsninger alene. Det er mest ensomt, når du har tabt, for du kan ikke bare skyde ansvaret over på din makker. Du ved godt, den er gal, og du skal tage skylden alene.
Der mærker du ensomheden og sårbarheden. Følelserne ryger rundt i dig indvendig, men det skal du kunne lide. De, der ikke kan håndtere den ensomhed, falder fra, fordi det bliver for surt.
Inde på banen skal du kunne mærke dig, din lidenskab og følelser. Uanset hvad der sker udenfor banen, skal du kunne bevare fokus og udelukke alt, når du skal spille. Det kræver en medført evne til at koncentrere og fordybe dig. Det kan være svært at gennemskue alle de mentale mekanismer. Presset på toppen er stort. Det vil altid være der, og sådan er det bare, men det kan være svært at håndtere, så find nogle mennesker at spare med. Her er idrætspsykologer ikke tabu. Jeg har selv brugt dem aktivt. Det er et redskab, når du når et niveau, hvor du har udviklet dig så meget, at der skal andre midler til for at rykke dig.
Medierne følger med. Vær ærlig, selvom det kan koste. Ved VM i 1999 stillede jeg mig frem lige efter mit nederlag, selvom det betød, at jeg var lige ved at græde i ren skuffelse over mig selv. Der må du bare være professionel på trods af, at du kan føle dig meget nøgen og udstillet til tider.
Du kan opleve, at medierne er unuancerede og stiller tingene skarpt op, men stå ved dine holdninger og meld ærligt ud. Det kan du aldrig fortryde. Du skal kunne tage det skrald, der følger med, hvis du melder hårdt ud. Jo stærkere du er i dine holdninger, jo mere afskærer du dig også for nogle mennesker. Men hvad er det også værd at være ligegyldig?
Du vil leve af at slå til en fjerbold og vinde over en anden. Det lyder mærkeligt, og du kan komme til at sætte spørgsmålstegn ved dit liv. Er det det her, du vil bruge dit liv på, for hvad godt gør det egentlig for verden? Men du når ud til mange mennesker, og du kan præge dem, fordi de lytter til dig. Du kan hjælpe folk gennem sporten og velgørenhed. Udnyt det og gør en forskel.
Godt skrevet. En ting er at nå på toppen - for dem med talentet til at nå den, en anden ting at blive der eller rettere leve på toppen. Ja, der er modstand og den udmynter sig gennem andre mennesker. Selv skader bliver udnyttet.
Man skal prøve at have det godt med at leve på toppen. En ting er at se tilsyneladende spillere, der også har nået toppen, som tilskuere, som ikke hører til der - hvis altså de ødelægger spillet eller ikke er interesseret i spillet, eks. usportslige. De hører ikke til der. Slår man dem ikke hjem - så lærer man det på en anden måde, når den kommer i ryggen.
Hvis man er rigtig god, er det bare træls at se på, hvis der er usportslige modstandere. Det værste jeg har oplevet var i min ungdom, hvor en af landets senere divisionsspillere kastede sig ned i banen og græd, hver gang han fik et par æg. Han var slem at spille mod. Nogle år efter talte jeg med andre, som sjovt nok havde haft det lige sådan. Nogle andre på toppen føler sig knuste - men det hjælper at tænke, de nok ikke hørte til der. Man skal være professionel eller sportslig for at leve der.
Det gælder også holdsport. Går over sidelinien og bliv forvandlet. Knus modstanderen. Hellere æg til ham end point. Ej bolden og dominer spillet. modstanderern skal nok gøre sit. Her ser man tit forskellige dykke mentalt, der har svært ved at gå tilbage i udgangspositionen ved midterlinjen for at "serve" og gå efter det næste point. Det lærer man i f.eks. badminton, hvor der er kortere mellem målene.
Kunsten i holdsport er at svinge koncentrationen en anelse ned, når man ikke har bolden og desuden læse banen. Ellers er det også det maskerede spil eller finterne der åbner banen på de mest naive af modstanderne, mens slagrepetoiret under pres skaber innovationen i nye færdigheder blandt de dygtigste spillere.
Men sørg for at have det godt ved at se andre gå ned inde på banen. Det synes jeg mentalt var den største udfordring ifb at holde en stabil præstation. Heldigvis sjældent man kommer ud for det, men godt hvis man trives med at knuse modstanderen og ser det som sporten - og holder andet uden for banen.
Her kan man styrke sine menneskelige værdier med Jesus i stedet. Så er der balance i kærligheden.