• Kronprinsen opfordrer flere private virksomheder til at hjælpe elitesporten økonomisk. Foto: Keld NavntoftKronprinsen opfordrer flere private virksomheder til at hjælpe elitesporten økonomisk. Foto: Keld Navntoft

Kronprinsen til firmaerne: Støt sporten

 

 

 

Print | Send | Del

 

Læs også

Kronprins Frederik opfordrer flere private virksomheder til at hjælpe elitesporten økonomisk.

Danmarks største virksomheder får nu en opsang direkte fra Amalienborg. Afsenderen er Kronprins Frederik, der opfordrer flere private firmaer til at støtte elitesporten.

Onsdag overrakte Kronprinsen og Købmand Herman Sallings Mindefond et millionbeløb til Team Danmarks talentudvikling. Det er anden gang på knap to år, at den samme fond udskriver en check på 10 millioner kroner til elitesporten.

Der var smæld i luften fra badmintonspillernes ketchere. Jan Ø. Jørgensen og Victor Axelsen gav en smagsprøve på, hvordan de forbereder sig til de olympiske lege netop nu.

Men også Kronprins Frederik var leveringsdygtig i smæld i Ny Carlsberg Glyptotekets sprøde akustik.

Smæld rettet mod resten af landet, der kan lære noget af de rundhåndede donationer fra firmaet bag Bilka, Føtex, Netto og Salling.

- Jeg synes bestemt også det er et flot vink og måske et eksempel til efterfølgelse for andre virksomheder om at komme frem. Der er brug for det. I den grad. Og opmærksomheden kan man få, når og hvis sportsfolkene vinder medaljer til Danmark. Det bør give god genlyd, siger Kronprins Frederik, der er IOC-medlem og samtidig har sæde i Danmarks Idræts-Forbunds bestyrelse.

Gigantchecken på 10 millioner kroner skal bruges til talentudvikling frem mod OL i Rio de Janeiro i 2016. I efteråret 2009 donerede den samme fond ligeledes 10 mio. kr. Det er Dansk Supermarked, der står bag fonden, der på bare 28 måneder har skudt i alt 20 mio. kr. i elitesporten.

Elitesporten er primært finansieret af statskassen. Sådan skal det også være, lyder det fra Team Danmarks formand, Carl Holst (V). Men de private donationer gør det muligt at drømme lidt større, forklarer han.

- Vi skal være bedre til at gøre opmærksomme på os selv i forhold til erhvervslivet. Vi må ikke være afhængige af private donationer. Men de gør det muligt for os at hæve barren og have endnu større ambitioner, lyder det fra bestyrelsesformanden.

Beskeden er den samme fra direktøren.

- Ser vi på udlandet, er der et øget samspil mellem private og offentlige midler. Det skal vi blive bedre til. Det her er et stærkt signal til omverdenen og et skulderklap til vores arbejde, siger Michael Andersen.

Kronprinsen fortæller, at der er brug for hver en krone, hvis Danmark fortsat skal kæmpe med om OL-medaljerne. Her er de private donationer centrale.

- Det bliver mere og mere afgørende, for konkurrencen om medaljerne bliver større. Der er stor kamp om at komme på podiet. Derfor er det fantastisk, at der er private donationer af denne størrelse fra dansk side, og som ser en fordel i at støtte. Både for deres egen skyld men også for de unge talenter, der er på tale til det kommende OL og i særdeleshed til det næste.

Pengene fra donationen i 2009 er blandt andet brugt til højdetræningslejre for svømmerne og mere intensiv træning samt videoanalyse til badmintonspillerne, oplyser Team Danmark.

Kronprins Frederik er optimist og tror på en god medaljehøst ved de kommende London-lege.

- Jeg er på linje med Team Danmark. Måske endda lidt over, og siger mere end syv medaljer til Danmark. Vi stiller allerede med et stærkt hold, og der er endnu ikke lukket for udtagelser. Der er gode muligheder for at få en god høst med hjem. Samtidig føler atleterne sig mere hjemme i London end man gjorde i Beijing, lyder det fra Danmarks sportsglade Kronprins Frederik.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245