• Abdi Hakim Ulad kom til Danmark som flygtningebarn. Nu er han landets bedste løber. Foto: Ikke oplystAbdi Hakim Ulad kom til Danmark som flygtningebarn. Nu er han landets bedste løber.

Kan han bryde Danmarks medaljetørke?

 

 

 

Print | Send | Del

 

Læs også

21-årige Abdi Hakim Ulad kan vinde medalje ved søndagens europamesterskab i cross

I 1997 overraskede Carsten Jørgensen alt og alle, da han blev europamester i cross i Portugal. 15 år senere kan en løber, der dengang kun var seks år gammel og boede i Somalia, vinde Danmarks næste medalje , når Europas bedste terrænløbere mødes til den årlige duel.

Abdi Hakim Ulad har det sidste år markeret sig som Danmarks bedste løber på de lange distancer med danske mesterskaber både på 10 km landevej og cross-løb. I efteråret har han gjort det godt ved VM i halvmaratonløb, og senest blev han for en måned siden nordisk mester i cross i Tårnby.

Ved EM stiller han op i klassen for løbere under 23 år, selvom han normalt løber mod fuldvoksne seniorer. Men det betyder ikke, at han får det nemt, når løberne bliver sendt afsted i den lille by Szentendre en halv times kørsel fra Budapest søndag middag. Hans træner fra Korsør Atletik og Motion, Leo Madsen, spår forsigtigt sin elev en plads i top 10.

- Det er succeskriteriet, men Abdi tror selv på top 5. Men der er så små forskelle mellem de bedste løbere, at det også kan blive til en medalje, men så skal alting klappe.

Ved sidste års EM blev Korsør-løberen, der kom til Danmark som flygtning fra Somalia som 11-årig, kun nummer 29, men siden er han gået væsentligt frem, fastslår hans træner.

- Abdi har aldrig været bedre end han er nu. Det er ikke fordi, at han ikke løb sig ud, da han vandt NM, men det gik forholdsvis nemt. Selvfølgelig er det hele noget helt andet ved EM, så det er svært at spå, men Abdi er en af medaljeaspiranterne. Og hvis det går godt i starten og han undgår uheld som for eksempel at få trådt sin sko af, så er jeg sikker på, at han gør det godt, fastslår træneren, som håber på en blød og mudret rute, der vil favorisere den lette løber.

Vejrudsigten lover lige nu frost i Budapest om søndagen, så det er tvivlsomt om, han får sit ønske opfyldt.

Storfavorit til at vinde titlen blandt U23-løberne er den etiopisk-fødte aserbajdsjaner Hayle Ibrahimov, men sidste års nummer to, briten James Wilkinson også er med i favoritfeltet.

Det internationale atletikforbund IAAF har i øvrigt også fået øjnene op for danskeren. I deres officielle foromtale af EM-løbet skriver IAAF, at det vil være uklogt at undervurdere Abdi Ulad efter hans imponerende præstation ved NM-sejren.

U23-løberne skal ud på en 8 km lang rute med start kl. 12.25.

Hos seniorerne er Danmarks bedste kort Århus 1900-løberen Morten Munkholm, men han får svært ved at levere en præstation på niveau med sidste års imponerende 10. plads, da han har været ude en stor del af 2012 med en skade.

Den danske holdleder Niels Kim Hjort, der også er Munkholms træner, tror dog stadig på en fornuftig placering.

- Morten altså tilbage på sit høje niveau og savner måske kun lige den sidste skarphed. Så jeg tror, at han er klar til at løbe ind i top-20, siger Niels Kim Hjort til dansk-atletik.dk.

Klik her og følg EM-løbene LIVE her:

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Events
Danseorkestret

Live på Kroen - Danseorkestret

Fredagsfesten er tilbage med et brag af en aften med god musik efter ferien når Danseorkestret gæster Skovriderkroen. Sidste koncert udsolgt på kun få uger så skynd dig. Der er et begrænset antal billetter til salg.

Kr. 345