Mianne Bagger, den første transseksuelle spiller på Ladies Europeantour, lavede lørdag hole-in-one til Fredrik Jacobsen Masters.
Den danske golfspiller Mianne Bagger sluttede lørdag på syvendepladsen i Fredrik Jacobson Masters på den svenske profesionelle Nordea Tour.
Undervejs på finalerunden slog hun et sandt drømmeslag, da hun på banens 125 meter lange 8. hul slog sin bold i koppen.
Det var dog ét af de eneste lyspunkter på dagen for Bagger, der i 2004 skrev historie ved at blive den første transseksuelle golfspiller på Ladies European Tour.
Hun måtte notere en 78'er, 6-over-par. 12-over-par samlet var dog nok til at slutte blandt de bedste i turneringen.
Sarah Abercromby fra Benniksgaard Golfklub sluttede på en delt 32. plads på 20-over-par.
Hos herrerne var scores en del lavere. Bedste danskere blev Christoffer Lange fra Holstebro og Rasmus Hjelm Nielsen fra Aalborg, der sluttede side om side på syvendepladsen, lig par for de tre runder.
Rasmus Hjelm skriver på sin hjemmeside følgende om lørdagens finalerunde i 73 slag, 1-over:
- Det var rigtig svært i dag. Det blæste helt vildt og det kunne ses på scores. Det er sjældent, at man sidste dag rykker frem af med +1 på en tilgængelig bane, trods dårlig stand. Vinden havde dog magten i dag og visse huller spiller ret svært. Det havde været fint at være tidligt ude, men så havde jeg jo ikke været med fremme inden dagens runde. Sådan er det, og det var fedt at mærke lidt mere adrenalin en sædvanligt. Det er noget andet at være fint med fremme end at komme fra baghjul.
Lars Johanssen og Jesper Lerchedahl sluttede begge som delt nummer 20 på 4-over-par.
Tiger må ikke date
Woods klar til nyt comeback
Sportslig nedtur for S. Hansen