• Lance Armstrong, der her ses under amerikanerens sidste Tour de France, bør forklare sig for at få stoppet doping-spekulationerne en gang for alle, mener triatleten Torbjørn Sindballe. Foto: JEAN-CHRISTOPHE BOTT

    Lance Armstrong, der her ses under amerikanerens sidste Tour de France, bør forklare sig for at få stoppet doping-spekulationerne en gang for alle, mener triatleten Torbjørn Sindballe.

    Foto: JEAN-CHRISTOPHE BOTT

- Forklar dig nu, Lance!

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Danske Torbjørn Sindballe opfordrer Lance Armstrong til at lægge kortene på bordet.

Lance Armstrongs indtog i triatlonsporten deler vandene.

Ingen tvivl om, at den syvdobbelte Tour de France-vinder tiltrækker opmærksomhed. Ved hans debut i Panamá søndag var presseopbuddet på størrelse med det, der ellers kun ses til moderstævnet på Hawaii en gang årligt.

Men Lance Armstrong tager samtidig en bismag af dopingsnyd med ind i en sport, der altid har betragtet sig selv som et rent broderskab. En tæt flok af lidelsesfæller, der træner med og mod hinanden, og hvor genveje i form af dyre apoketerkure hurtigt skiller sig ud.

Læs også: Ekspert: Armstrong er i verdenseliten

Derfor opfordrer danske Torbjørn Sindballe nu Lance Armstrong til at smide kortene på bordet og stoppe spekulationerne en gang for alle.

- Det ville klæde ham at konfrontere sin fortid med total gennemsigtighed. Som en ægte mester. Før han begiver sig ud på nye eventyr i en ny sport, siger Torbjørn Sindballe, der samtidig har startet en større debat blandt triatleter på Facebook.

Læs også: Doping-støj i Armstrongs triatlon-debut

- Det er vigtigt, at atleterne tager stilling og tør stå frem og sige ’den vogn er vi ikke med på’. Hvis en hel sport samlet står frem og åbent siger fra over for doping og debatterer det, får dopingsnyderne mindre spillerum, påpeger han.

En medfødt hjertefejl tvang i 2009 Torbjørn Sindballe til at stoppe med den krævende sport. Før blev han blandt andet nummer tre til Ironman-VM på Hawaii. Det bedste danske resultat nogensinde. I dag arbejder han som træner og mentalcoach.

Sindballe ved godt, at mægtige Lance Armstrong næppe kryber til korset på grund af hans opfordring. Hans ærinde er lige så meget at tvinge nutidens triatleter til at tage kritisk stilling til dopingspøgelset.

Læs også: Armstrong: Triatlon meget mere taktisk

- Jeg er lige så begejstret som alle andre over hans ankomst i sporten. Men det har samtidig sat en række tanker i gang. Hvordan kan vi byde en mand velkommen, der mere eller mindre er den eneste fra sin tid, der ikke har konfronteret cyklingens doping-kultur, spørger Torbjørn Sindballe og peger på Armstrongs meritter.

- Ingen tvivl om, at han aldrig er testet positiv. Men hvordan kunne han så slå folk, der alle har indrømmet brugen af potente præstationsfremmende midler?

- Hvis han ikke har noget at skjule, hvorfor åbner han så ikke op? Jeg ville gerne se de data. Samtidig er doping i dag et så komplekst område, med en masse gråzoner. Det kræver, at atleterne selv må tage stilling og sige fra.

Læs også: Armstrong slog Henning

Armstrongs nye karriere har allerede kastet dopingskygger over sporten, der består af svømning, cykling og løb. Efter hans sensationelle andenplads søndag blev løbets top tre meget usædvanligt ikke dopingtestet. Det har vakt undren fra flere sider og startet en ny bølge af doping-spekulationer mod Armstrong.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225