Tog det forbudte stof i træningslejr i Sydafrika
Elite-triatleten Bjarne Møller fra Odense Triathlon Klub er blevet udelukket for al idræt under Danmarks Idræts-Forbund.
Det sker, fordi han har indrømmet, at han har brugt det forbudte doping-præparat EPO.
I påsken kontaktede han landstræner Michael Krüger fra sin træningslejr i Sydafrika og erkendte, at han havde brudt dopingreglerne.
Fra den 18.-26. marts 2010 indtog han EPO som et led i forberedelserne frem mod Ironman Sydafrika sidst i april.
Landstræneren bad straks Bjarne Møller om at kontakte Anti Doping Danmark og erkende sin skyld, hvilket han gjorde den 27. marts.
Triatleten Bjarne Møller er midlertidigt udelukket fra al idræt, mens sagen bliver behandlet i DIF's Dopingudvalg, oplyser triatlonforbundet i en pressemeddelelse.








