Mads Rasmussen og Rasmus Quist er nomineret til BTs Guld for deres OL-guldmedaljer i mændenes letvægtsdobbeltsculler

Finalens sved og anstrengelser klæbede stadig til roernes kroppe, da de fejrede OL-guldmedaljen i centrum af London i selskab med Dronning Margrethe og Kronprins Frederik

Der var ingen tid til brusebad, kun en sparsom trucker-vask, efter de to guldvindere steg op af båden på ro-anlægget ved Eton Dorney. Kort efter sad de i en bus på vej til kongelig reception i centrum af London.

- Vi tog bare en jakke ud over tøjet, og med sveden fra finalen inden under, fortæller Rasmus Quist, knap fire måneder efter at have vundet Danmarks første guldmedalje ved London-legene.

- Vi kørte stadig på vores morgenmad, som bestod af to stykker toast og en banan på grund af de strenge vægtkrav i bådtypen. Det var stort set det eneste vi havde fået, inden vi om aftenen stod uvaskede og skulle møde Dronningen. Men det var en superfed eftermiddag og aften, man kører bare på en halv endorfin-sky sådan en dag, fortæller han.

Før Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbunds traditionelle OL-reception begyndte, havde de to roede vundet en nervepirrende finale. I finalen var det de engelske værter og den danske båd, der dystede om guldet.

- Løbet udviklede sig som vi havde forventet, husker Rasmus Quist.

- Englænderne var stærke, og de ville gå meget hårdt til den. Vores strategi var, at vi skulle undgå at brænde nallerne ved at forsøge at følge med for enhver pris. Vi ville holde kontakt med dem, og så forhåbentlig hente dem senere. Jeg tænkte flere gange, at vi lå meget godt. Jo længere vi kom, jo mere stod det klart, at det blev et opgør mellem os og England.

- Jeg kan huske, at på de sidste par hundrede meter tænkte jeg ’vi vinder fand'me det her’. Da vi kom over målstregen, blev jeg lidt i tvivl. Det var relativt tæt, og vores roning knækkede sammen til sidst. Efterfølgende kan vi så se, at englænderne knækker endnu mere sammen, da vi overhaler dem, og vi nåede at trække en hel del fra på de sidste ti tag.

Kort efter stod de to roere øverst på sejrsskamlen på Eton Dorney-anlægget, mens nationalsangen for første gang blev spillet i London den sommer.

- Det er det største, jeg har lavet i min ro-karriere, det er der ikke nogen tvivl om. Vi har vundet VM to gange før (2006 og 2007, red.) og det er i princippet mange af de samme folk, vi ror mod, så præstations-mæssigt er det i princippet det samme. Men opmærksomheden i forbindelse med et OL, både dengang og helt indtil nu, er markant større end VM. Det er kommet bag på mig, hvor mange der egentlig så finalen og kan fortælle om en oplevelse i den forbindelse. Det har jeg ikke prøvet før, lyder det begejstret fra den ene halvdel af Danmarks gyldne duo.

Stopper på toppen

Mads Rasmussen og Rasmus Quist har foreløbig ingen planer om at ro sig frem til mere end gyldent metal. Karrieren på vandet er lagt i mølpose indtil videre.

- Lige nu har vi ikke nogen planer sammen. Ikke for 2013 og heller ikke umiddelbart for 2014. Jeg har ingen aktuelle planer om at fortsætte kaproning på højt plan, men nu må vi se, hvad der sker. Det kan godt være, vi begge to kommer til at savne det helt vildt. Men lige nu er roningen sat på standby til fordel for familien og arbejde, fortæller Rasmus Quist, der nu arbejder som VVS-montør på en byggeplads.

Et farvel til de slanke robåde på Bagsværd Sø er der dog ikke tale om.

- Folk kommer ikke til at se os til VM de næste par år i hvert fald. Man må gerne kalde mig motionist, selv om jeg nok stadig rører mig mere end gennemsnittet af den danske befolkning, lyder det.

Jobbet på byggepladsen kom i stand, efter VVS-branchens fagblad havde bragt en artikel om de to danske roeres OL-forberedelser.

- Efter artiklen havde været i Fagbladet Blik & Rør ringede min nuværende arbejdsplads og sagde, at de havde et job til mig, når jeg kom hjem fra OL.

Guld til Norman

Bliver det ikke dem selv, bør BTs Guld gå til London-legenes anden guldvinder. 

Han hedder Lasse Norman Hansen og vandt guld i bane-disciplinen omnium og er også blandt de nominerede til prisen.

- Den skal helst gå til én eller nogle, der har vundet guld. Så der er Lasse Norman Hansen og håndbold-herrerne oplagte. De to er i mine øjne vores største konkurrenter, siger Rasmus Quist, der glæder sig til at se, hvem der vinder den i ’år nul’ efter Caroline Wozniacki.

De seneste to gange har den danske tennis-dronning snuppet prisen. Rasmus Quist har også ros til ro-kollegaen fra Danmarks Rocenter på Bagsværd Sø. Nemlig Fie Udby Erichsen, der vandt en sølvmedalje.

- I mine øjne ligger det lidt i kortene, at det skal være en af de to OL-guldmedaljer. Fie Udby Erichsens sølvmedalje var rigtig flot. Men det er stadig sølv. Det lyder benhårdt, men sådan er det. Det er rigtig flot lavet af hende, men det er bare ikke guld. Men det kan være, at alle de andre, der også stemmer, har en anden mening om det.