De kunne lige så godt have hængt EM-guldet om halsen på Rasmus Henning, da den danske triatlet vågnede om morgenen og gjorde sig klar til at tage ud på anlægget i Prag, hvor europamesterskaberne blev afholdt
Så havde de tjekkiske arrangører i det mindste skånet den samlede flok af Europas bedste triatleter for den magtdemonstration, som Rasmus Henning smadrede samtlige sine konkurrenter med.
- Det var bare en af de dage, hvor alt fungerede og lykkedes for mig, husker Rasmus Henning om d. 8. august, da han i suveræn stil vandt EM-guld i triatlon efter fire km svømning, 120 km cykling og 30 km løb.
Selvom ruten er lang som et ondt år, så følte Rasmus Henning allerede efter få sekunder, at guldet lå i hans hænder.
Fantastisk følelse
- Jeg kunne mærke det efter ganske få svømmetag, at det var sådan en dag. En dag hvor jeg bare kunne det hele. Svømningen plejer at være et stort rivegilde, og man svømmer ind i hinanden hele tiden, men allerede efter 70 meter var jeg i front, og der var ingen, der rørte mig, siger den danske triatlet og tilføjer:
- Det var helt fantastisk at have følelsen af at være i en klasse for mig selv og være klart bedre end de andre.
Og den suveræne supermand-styrke forsvandt ikke, da Rasmus Henning kom op af vandet. Kun hans gode ven, Dirk Bockel fra Luxembourg, havde formået at holde trit med danskeren. Da Henning ikke så nogen grund til at forcere tempoet og få smidt vennen af, så lod de tempoet falde, og derfor endte de med et lille felt på otte mand. Her legede Rasmus Henning nærmest med de sagesløse konkurrenter.
Suveræn i løbet
- Jeg var sikker på, at jeg nok skulle tage det på løbet. Derfor var der ingen grund til, at jeg skulle bruge masser af kræfter på cyklingen og styre farten. Så jeg lagde mig ned bag de andre, fortæller han.
Med en omgang tilbage af cyklingen ville Henning teste de andre før løbet, og han slog straks hul – igen var det kun hans luxembourgske ven, der kunne holde trit.
De to kom samlet til løbet, men her smed Henning hurtigt vennen, og danskeren fortsatte i ensom majestæt mod EM-triumfen. Struttende af overskud.
- Jeg spurgte min træner, om jeg skulle forsøge at sætte tempoet op de sidste kilometer, fordi jeg havde så mange kræfter tilbage. Men han sagde, jeg bare skulle løbe den sikkert hjem, husker Rasmus Henning, der let og elegant tilbagelagde de sidste kilometer, før EM-guldet var en realitet.
