• Sporten.dk har kigget VM-startlisten igennem og giver her et bud på, hvem der bliver cykelsportens næste verdensmester. Foto: Nils Meilvang

    Sporten.dk har kigget VM-startlisten igennem og giver her et bud på, hvem der bliver cykelsportens næste verdensmester.

    Foto: Nils Meilvang

Alt du skal vide om cykel-VM

 

 

 

Print | Send | Del

 

Læs også

Sporten.dk har kigget VM-startlisten igennem og giver her et bud på, hvem der bliver cykelsportens næste verdensmester

Årets VM i cykling køres søndag i det sydlige Holland på veje som især kendes fra klassikeren Amstel Gold Race.

Ruten:

Løbet begynder med mere end 100 kilometers kørsel fra Maastricht, inden feltet kommer ind på VM-rundstrækningen, som skal gennemkøres 10 runder á 16,5 kilometer. Denne rundstrækning er stort set identisk med den, der blev benyttet ved VM i 1998, hvor Oscar Camenzind blev verdensmester. Målstregen findes efter toppen af stigningen Cauberg, der også benyttes som målstreg i Amstel Gold Race. I modsætning til dette løb, så skal VM-feltet dog køre knap to kilometer fra toppen af Cauberg hen til stregen, og det kan give folk, der har været i problemer på bakken, muligheden for at komme tilbage.

Favoritterne:

Philippe Gilbert, Beligen:

Gilbert har før prøvet at gå ind til et VM som tung favorit. Dengang - det var i australske Geelong i 2010 - rakte Gilberts overblik og rutens hårdhed dog ikke til at gøre ham til verdensmester. Hans 2012 har ikke været i næheden af den enestående gode 2011-sæson, hvor han vandt 18 sejre. I år har den belgiske puncheur bare vundet to sejre, men de er til gengæld begge faldet i det netop overståede Vuelta a España, og dermed tyder alt på, at formen er, hvor den skal være. Ikke mindst den smukke sejr på den hårde afslutning af etapen til Barcelona var et vigtigt VM-signal. Bakkerne omkring hollandske Limburg ligner rent guf for Gilbert, der i 2011 vandt Amstel Gold Race, der slutter på Cauberg-stigningen, som også ligger kort før målstregen på årets VM-rute.

Peter Sagan, Slovakiet:

For to og en halv måned siden havde ingen i søndagens VM-felt haft en chance mod Peter Sagan på denne rute. Han har været sæsonens store åbenbaring og kørte et fantastisk Tour de France, hvor han plukkede sine etapesejre efter behag. Siden har der dog været ret stille om Sagan, og meldingerne fra staben omkring ham har gået på, at han ikke bare skjuler sig, men rent faktisk ikke er helt oppe at ramme sit topniveau. Det taler imod en VM-titel. For taler derimod, at han i årets Amstel Gold Race (tredjeplads) fint kom med op over Cauberg, og denne gang vil han have næsten to kilometer frem til stregen, hvor han har en stærk spurt.

Alejandro Valverde, Spanien:

Måske VM’s allerstørste favorit. Valverde er en del af et tæt på unikt spansk mandskab. Top-tre fra årets Vuelta a España, Contador, Valverde og Rodriquez, er alle gode bud, og i baghånden har man så Oscar Freire, som man aldrig må glemme i et langt hårdt mesterskabsløb. Ruten taler dog for Valverde, der godt vil kunne overleve de bedste puncheur-angreb på Cauberg, komme med op over og så lukrere på sine rigtige gode sprinteregenskaber. Spørgsmålet er, om det spanske mandskab selv kan holde overblikket over de næsten uanede taktiske muligheder. Det synes åbenlyst, at det bliver en spansk opgave at kontrollere løbet, og det behøver ikke altid være en fordel i et VM.

Simon Gerrans, Australien:

Den lille australier er i gang med at runde en supersæson af og kan ved VM blive årets favoritdræber. Gerrans vandt tidligt på året Tour Down Under, inden han slog til med en stor gevinst i den italienske forårsbebuder Milano-San Remo. Hen over sommeren holdt Gerrans en forholdsvis lav profil, men i august og september er det dels blevet til en sejr i det canadiske Pro Tour-løb GP de Quebec, dels en stribe topplaceringer i andre velbesatte løb på højeste niveau. Gerrans besidder en yderst rap spurt og slår langt de fleste, hvis en mindre gruppe kommer til mål. Uvæsentligt er det heller ikke, at Australien stiller med et meget solidt og velafstemt mandskab, der kan yde Gerrans fornøden støtte undervejs.

De måske-egnede:

Vincenzo Nibali, Italien:

Man skal altid regne med Italien ved et VM, og det vil i 2012 sandsynligvis være lig med, at man skal holde ordentligt øje med Vincenzo Nibali. Han har her i september leveret topresultater i det mindre italienske løb Giro di Padania, og ruten er ikke helt tosset til en ryttertype som Nibali, som ved flere lejligheder har bevist, at han har instinktet og holdbarheden til at leve hele vejen i de lange klassikere og mesterskabsløb. I år var han således med i spillet om sejren i Milano-San Remo, ligesom han længe lignede en vinder af Liège-Bastogne-Liège.

Tom Boonen, Belgien:

Philippe Gilbert ligner det bedste bud på en belgisk kaptajn i løbet, men Tom Boonen, der i 2012 igen har tilbageeroberet rollen som cykelgud af Belgien, kan poppe op som den overraskende verdensmester, hvis han har dagen og kan overleve de skarpere og lettere rytteres hug på Cauberg. Sidder Boonen med over stigningen sidste gang, så er der ingen grund til, at han ikke skulle kunne vinde den VM-trikot, som han tilbage i 2005 tog, da løbet blev afviklet i Madrid. Formen blev for nyligt dokumenteret med en sejr i Paris-Bruxelles.

Joaquin Rodriguez, Spanien:

Rodriguez har været sæsonens bedste puncheur, og han var regulært flyvende i Vuelta a España. Men fordi målstregen ved VM ikke er på toppen af Cauberg, men først 1700 meter senere, og fordi det historisk er svært at angribe helt i bunden af bakken, synes ruten ikke helt perfekt til Rodriguez. Men altså: Syv top-tre placeringer i løbet af Vueltaens 21 etaper fortæller alt om, hvor alvorligt man skal tage den lille spaniers form.

Jokerne:

Lars Petter Nordhaug, Norge:

Hov, hvad er nu det? Den falske nordmand! Jo, Edvald Boasson Hagen er også med, og han kunne også være et bud, men som fræk joker er der grund til at holde øje med Nordhaug. Alle, der fulgte med i Post Danmark Rundt, så, hvordan han kørte fint med over Kiddesvej i Vejle og vandt spurten. Siden er det også blevet til sejr i GP de Montreal foran navne som Sagan, Kolobnev og Gerrans. Det skal man have respekt for. Spørgsmålstegnet ud for Nordhaug går på, hvordan han har det med 260 kilometer i benene.

Matti Breschel, Danmark:

Breschel har selv talt sine muligheder ned ved at sige, at han altså ikke er en af de store kanoner i det her spil. Han har ikke demonstreret den helt store form på det seneste, og 2012 har generelt været et lidt svigende år med tredjepladsen i Gent-Wevelgem som bedste resultat. Han er dog en fremragende mesterskabsrytter, hvilket to tidligere medaljer vidner om. Han har holdbarheden på de lange distancer og er tålmodig. Skal satse på, at han lige kan fire den med op over Cauberg og så leve på sin hurtighed i en spurt i en lille gruppe.

Aleksandr Kolobnev, Rusland:

Man gør uklogt i ikke at holde et øje på Kolobnev, som er en notorisk stærk mesterskabsrytter, der tidligere har vundet to VM-sølvmedaljer og en OL-bronze. Han har masser af power og har med en femte- og en sjetteplads i Amstel Gold Race tidligere vist, at han gør det godt på vejene omkring Valkenburg. Hans 2012 har ikke været imponerende, men en tredjeplads for nylig i GP de Montreal kunne tyde på, at han lige nu topper.

Thomas Voeckler, Frankrig:

Cykelsportens stærkeste kriger vil sikkert gøre et forsøg på at hente VM-titlen på en rute, som godt kunne ligge rigtig godt til ham som rytter. Formen siden sommerens Tour, hvor han hentede bjergtrøjen, har dog ikke været helt oppe at ringe. Men han blev nummer fem i årets Amstel Gold Race, hvilket viser, at han kan godt noget i dette terræn.

Top: 10 års VM-podier

2002 Zolder/Hasselt

Guld: Mario Cipollini (ITA)Sølv: Robbie McEwen (AUS)Bronze: Erik Zabel (TYS)

2003 Hamilton

Guld: Igor Astarloa (SPA)Sølv: Alejandro Valverde (SPA)

Bronze: Peter Van Petegem (BEL)

2004 Verona

Guld: Óscar Freire (SPA)

Sølv: Erik Zabel (TYS)Bronze: Luca Paolini (ITA)

2005 Madrid

Guld: Tom Boonen (BEL)

Sølv: Alejandro Valverde (SPA)Bronze: Anthony Geslin (FRA)

2006 Salzburg

Guld: Paolo Bettini (ITA)Sølv: Erik Zabel (TYS)Bronze: Alejandro Valverde (SPA)

2007 Stuttgart

Guld: Paolo Bettini (ITA)Sølv: Alexandr Kolobnev (RUS)

Bronze: Stefan Schumacher (TYS)

2008 Varese

Guld: Alessandro Ballan (ITA)Sølv: Damiano Cunego (ITA)

Bronze: Matti Breschel (DEN)

2009 Mendrisio

Guld: Cadel Evans (AUS)Sølv: Alexandr Kolobnev (RUS)Bronze: Joaquim Rodríguez (SPA)

2010 Geelong

Guld: Thor Hushovd (NOR)Sølv: Matti Breschel (DEN)

Bronze: Allan Davis (AUS)

2011 Copenhagen

Guld: Mark Cavendish (UK)

Sølv: Matthew Goss (AUS)Bronze: André Greipel (TYS)

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
BTshop
Events
Hammershus Fairtrade Concert

Hammershus Fairtrade Concert

Hammershus Fairtrade Concert er Danmarks årligt tilbagevendende støttekoncert for Fairtrade i Afrika. Der er mange forskellige aktiviteter for hele familien og mange særlige tilbud og musik for børn og unge.

Kr. 225

Rejser
Playitas

Aktiv sportsferie på Playitas

Rejsen for de sportsglade par og familier. Alle de rette ingredienser for en perfekt ferie findes her: Et behageligt klima, lange sandstrande og afkølende dukkerter i havet eller poolen. Playitas ligner ikke noget andet rejsemål, for her er dit velbefindende nemlig i fokus, og du tilbydes uendelige træningsmuligheder. SPAR OP TIL 2.050,-.

Kr. 3.498

Events
Forpremiere på Cirkus Summarum

Forpremiere på Cirkus Summarum

Cirkus Summarum er tilbage! Bruno, Bamse, Rosa fra Rouladegade, Hr. Skæg og alle de andre elskede figurer fra Landet Ramasjang er i topform og er gået i træningslokalet for at skabe årets oplevelse.

Fra kr. 100

Event
Forpremiere på Far til fire

Forpremiere på Far til fire

Kom til forpremiere på Musicalen: Far til Fire - Til Julebal i Nisseland, i Tivolis Koncertsal. En hyggelig juleforestilling for hele familien af James og Adam Price. Kom og oplev Onkel Anders, Lille Per, Far og alle de andre og hør de største Far til Fire hits samt nye sange midt i det julepyntede Tivoli. Adgang til Koncertsalen sker via Tivolis hovedindgang, og forestillingens varighed er ca 2 timer incl pause.

Kr. 248