Sporting svækket mod Brøndby
Jan Kristiansen jubler efter sin scoring i Lissabon Foto: MIGUEL A. LOPES
Sporting Lisabons højre back, João Pereira, er blevet skadet forud for returopgøret mod Brøndby
João Pereira stødte i weekenden sammen med Sportings målmand, da de i weekenden vandt over Maritimo. Pereira mistede kortvarigt bevidsheden, og er ikke med i kampen mod Brøndby på torsdag
- Han fik et slag til hovedet og mistede bevidstheden. Han har det bedre og bliver holdt øje med af en af vores læger, siger presseansvarlig Nuno Dias til Sporting Lissabons hjemmeside, hvor det også bliver slået fast at han ikke kommer tilbage på træningsbanen før tidligst på fredag.
Dermed må Sporting Lissabon undvære den stærke højreback i den vigtige returkamp.
Brøndby vandt overbevisende 2-0 ude over Sporting Lisabon, og står dermed med det ene ben i Europa League forud for torsdagens kamp på Brøndby Stadion. Kampen spilles kl 19.00 og der er allerede udsolgt på nedre Faxe tribune og tæt på udsolgt på øvre Faxe tribune.