Pytlick vælger Karin Mortensen fra

Karin Mortensen sidder ude mod Norge Foto: Claus FiskerKarin Mortensen sidder ude mod Norge Foto: Claus Fisker

Danmark møder i dag Norge i semifinalen af GF World Cup i Århus. Og det bliver uden holdets mest rutinerede spiller.

Når de danske landsholdskvinder lørdag eftermiddag spiller semifinale i GF World Cup mod Norge, vælger landstræner Jan Pytlick at se bort fra en af sine få rutinerede kræfter. Landstræneren har nemlig sat SK Aarhus-målmand Karin Mortensen op på tilskuerpladserne og satser i stedet på Odense GOGs Mette Iversen og FCKs Christina Pedersen i målet.

Også 20-årige Kristina Kristiansen sidder over, som hun også gjorde det i kampen mod russerne.

Lene Lund Karlsen (tidl. Nielsen) er blandt de tre stregspillere på holdet, og Viborg-spilleren runder dermed 100 landskampe i opgøret mod Norge, der begynder klokken 16.15.