TK håber på tre-fire ugers pause

Thomas Kristensen (hvid trøje) håber at kunne spille for FCK i slutningen af april. Foto: Anders Debel HansenThomas Kristensen (hvid trøje) håber at kunne spille for FCK i slutningen af april. Foto: Anders Debel Hansen

Thomas Kristensen fra FCK håber på at kunne spille igen om tre-fire uger.

FCKs midtbanespiller Thomas Kristensen skulle have spillet med mod OB i SAS Liga-kampen i søndags efter at have overvundet sin knæskade. Men i løbet af sidste uge blev knæskaden værre.

- Jeg fik derfor en MR-scanning i sidste uge og det viste sig, at det var menisken som var problemet, siger Thomas Kristensen til FC Københavns hjemmeside.

Efterfølgende blev den tidligere FC Nordsjælland-spiller opereret af FCK-lægen Frank Odgaard.

- Jeg kunne gå dagen efter og jeg nu har fuld bevægelighed. Jeg må selvfølelig ikke være overmodig, men jeg håber at jeg kan holde pausen indenfor en tidshorisont af tre-fire uger så jeg er tilbage i topform i slutningen af april, siger Thomas Kristensen.