Kaka ka' ikke spille
Kaká (th) er i samråd med holdets læge, José Luis Runco (tv) og træner Carlos Dunga blevet enige om, at han ikke tager med til Brasiliens vanskelige udekamp i VM-kvalifikationen mod Ecuador. Foto: AFP
Kaká kan ikke spille VM-kvalifikationskamp for Brasilien. Læs her hvorfor.
Kaká har fået en skade i venstre fod, og derfor kommer han ikke med i Brasiliens VM-kvalifikationskampen i Ecuador søndag.
- Vi har talt med Dunga (Brasiliens landstræner, red.), og da Kaká stadig har nogle smerter, er vi blevet enige om, at han bliver hjemme i Brasilien, sagde landsholdslægen José Luis Runco efter fredagens træning.
Kampen mod Ecuador skal spilles i 2.800 meters højde. De to seneste gange, Brasilien har været på besøg, har de i begge tilfælde tabt 1-0.
Det slipper Kaká altså for, og nu vil han i stedet flyve til Porto Alegre, hvor der er hjemmekamp mod Peru på onsdag.
Brasilien ligger nummer to i den sydamerikanske kvalifikation med 17 point for ti kampe. Paraguay fører med 23 point. Der skal spilles ialt 18 runder.