Armstrongs cykel stjålet

Lance Armstrong har fået stjålet sin tempocykel, der er så unik, at han vil betale findeløn, hvis han får den tilbage. Foto: AFPLance Armstrong har fået stjålet sin tempocykel, der er så unik, at han vil betale findeløn, hvis han får den tilbage. Foto: AFP

Den tidligere syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong er blevet offer for cykeltyveri.

- Jeg har netop fået at vide, at en-eller-anden har brudt ind og stjålet min tempocykel. Hvad pokker er meningen, spørger Lance Armstrong på sin blog hos internet-stedet Twitter.

Den amerikanske cykelstjerne har også publiceret et billede af sin cykel, og han er parat til at betale penge til den person, der finder cyklen.

- Der findes kun den samme cykel i hele verden. Derfor er den svær at prissætte. Men der vil blive udbetalt en findeløn, hvis jeg får den tilbage, skriver Lance Armstrong.

Den 37-årige amerikaners hold, Astana, bekræfter på dets hjemmeside, at der er blevet stjålet ialt fire cykler. Holdet har ifølge norske Verdens Gang anmeldt tyverierne til politiet i Sacramento, hvor holdet for tiden befinder sig, og hvor de kører Tour of California.

Lance Armstrong vandt Tour de France hvert år fra 1999 til 2005, og han forsøger i år at gøre comeback i cykelsporten.