Superfan tager AGF med i graven

Superfan Bodil Lauridsens kiste svøbes i AGF-flag. Foto: Casper Christoffersen. Fotomontage af sporten.dkSuperfan Bodil Lauridsens kiste svøbes i AGF-flag. Foto: Casper Christoffersen. Fotomontage af sporten.dk

83-årige Bodil Lauridsen har været AGF-fan i 40 år. Nu svøbes hendes kiste i AGF-flag.

AGFs hjemmeside skriver fredag, at den mangeårige AGF-fan Bodil Lauridsen er afgået ved døden, og som en sidste hyldest til hendes forhold til den århusianske traditionsklub svøbes hendes kiste i AGF’s blå-hvide farver.

Bodil Lauridsen var i sine yngre dage fast inventar til AGFs hjemme- og udekampe, og hun sendte hvert år chokolade til spillerne. Som tak fik hun ofte besøg af både hånd- og fodboldspillere. Hun døde på Lokalcenter Rosenvang og bisættes tirsdag 16. februar.